Ciklider er en familie inden for pigfinnefiskene. De omfatter ca. 1.750 arter, som fordeler sig på mere end 250 slægter. Med et par undtagelser fra brakvand, findes de alle i ferskvand i Syd- og Mellemamerika, Afrika og Madagaskar. Dertil kommer to arter fra Indien.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Cichlidae, cichlider (uofficiel stavemåde)
De fleste ciklider kendetegnes af en ret høj, sammentrykt krop, én lang rygfinne med pigstråler i den forreste del, en kortere gatfinne med tre pigstråler forrest og kun ét næsebor på hver side af hovedet, hvor parrede næsebor er det normale hos pigfinnefisk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.