Schweizerne er nok den nationalitet, der har det tætteste forhold til kødpølsen cervelat. Den staves:
-
cervelat i den tysktalende del
-
cervelas i den fransktalende del
-
servelat i den italiensktalende del
Ordene refererer til hjerne (latin, cerebrum), der var en hovedingrediens i tidlige opskrifter. Udtrykket cervelat er det ældste af de tre, idet François Rabelais brugte ordet første gang i 1552, som afledt af zervelada, et milanesisk ord, der betyder en stor, kort pølse fyldt med kød- og svinehjerne.
De moderne opskrifter er fra slutningen af 1800-tallet og stammer her fra Basel, hvor det blev til saltede og røgede pølser af finthakket svine- og oksekød tilsat svinesvær (gelatine). De var en omarbejdning af den traditionelle opskrift og indeholdt ikke længere hjerne som en ingrediens.
Moderne cervelatpølser er lavet af nogenlunde lige dele oksekød, svinekød, bacon, flæskesvær, salt, krydderier.
Smagen afhænger af regionen den er tilberedt i, men generelt ligner de smagsmæssigt en frankfurter med en mere røget smag og en lidt anden tekstur forårsaget af spækket og indpakningen i en naturtarm. Sønderjylland har også tradition for at lave cervelatpølser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.