calcium-stofskiftet

I Danmark er de hyppigst forekommende sygdomme, der rammer calcium-stofskiftet, knogleskørhed og forstyrrelser i blodets indhold af calcium. Sjældnere ses engelsk syge, knoglesygdomme pga. nedsat nyrefunktion og Pagets sygdom. Undtagelsesvis kan desuden forekomme en række arvelige eller erhvervede skeletsygdomme, hvor sygdomsmekanismerne ofte er uafklarede. De vigtigste sygdomme omtales nedenfor.

Aldersbetinget knogleskørhed (osteoporose) er en fremadskridende alders- og hormonbetinget nedsættelse af knoglemængden og -styrken med udvikling af knoglebrud efter små dagligdags belastninger. Sygdommen skyldes, at alle mennesker efter 30-års-alderen årligt mister 0,5-1 % af kalkindholdet i deres skelet. Hos kvinder ses desuden et øget knogletab efter overgangsalderen. Hver tredje kvinde og hver tyvende mand vil opleve sådanne knoglebrud i løbet af deres levetid. Bruddene opstår specielt i ryghvirvlerne, lårbenshalsene, underarmene, overarmene og bækkenet. Bruddene i ryghvirvlerne medfører aftagende legemshøjde, rundryggethed og ofte kroniske smerter. Risikoen for at udvikle knogleskørhed kan nedsættes ved en calcium- og D-vitaminrig kost, vedvarende fysisk aktivitet og nedsat forbrug af tobak og alkohol. Overvægt synes at beskytte specielt mod hoftebrud. Hos kvinder kan hormonbehandling efter overgangsalderen medvirke til at bevare skelettet. Det er desuden vigtigt at forebygge faldulykker.

Engelsk syge, der betegnes rakitis hos børn og osteomalaci hos voksne, udgør en gruppe af erhvervede eller arvelige sygdomme med udvikling af knogledeformiteter på grund af D-vitamin-mangel, forstyrrelser i D-vitamin-omsætningen eller fosfatmangel. I det første leveår kan ses kramper, slaphed og nedsat vækst. Desuden ses forsinket tandfrembrud, bløde kranieknogler og senere tiltagende krumning af de vægtbærende knogler. Hos voksne kan ses knoglesmerter og -ømhed, nedsat muskelkraft og gangbesvær. Mange ældre med knogleskørhed har også D-vitamin-mangel og udvikler en blandingstilstand mellem osteoporose og osteomalaci. Sygdommen behandles med D-vitamin og calciumtilskud. Ved de sjældne former, der skyldes fosfatmangel, gives fosfattilskud.

Forøget calciumindhold i blodet (hypercalcæmi) ses bl.a. ved forøget dannelse af biskjoldbruskkirtelhormon, forskellige kræftsygdomme i eller uden for skelettet, D- og A-vitaminforgiftning, visse bindevævssygdomme med øget dannelse af aktivt D-vitamin i det syge væv, forhøjet stofskifte, nedsat binyrebarkfunktion og behandling med lithium og visse vanddrivende lægemidler. Symptomerne er træthed, madlede, kvalme, forstoppelse, øget vandladning og væskeunderskud. Nyresten kan forekomme. Behandlingen omfatter væskebehandling og behandling med calciumsænkende lægemidler. Ved øget dannelse af biskjoldbruskkirtelhormon er behandlingen kirurgisk.

Nedsat calciumindhold i blodet (hypocalcæmi) ses bl.a. ved nedsat dannelse eller virkning af biskjoldbruskkirtelhormon, D-vitaminmangel og nedsat nyrefunktion. Symptomerne, der specielt forekommer ved hurtigt indsættende fald i indholdet af ioniseret calcium, omfatter snurren omkring mund, i fingre og tæer, stivhed i fingre og hænder, der indtager en karakteristisk pyramidestilling, samt epilepsilignende kramper. Grå stær (katarakt) og forkalkninger i hjernen kan ses ved langvarig sygdom. Hos børn ses abnorm tandudvikling. Behandlingen består af store mængder D-vitamin samt et calciumtilskud.

Ved nedsat nyrefunktion ses en række knoglesygdomme, der sammenfattes under betegnelsen renal osteodystrofi. Der kan ses knoglesmerter, -brud og -deformiteter samt nedsat calciumindhold i blodet. Behandlingen er vanskelig og ikke afklaret.

Pagets sygdom er en betændelse, formentlig pga. hundesygevirus, i afgrænsede områder af skelettet. Der kan ses smerter, deformiteter og brud samt tryk på nerver og andre strukturer. Sygdommen behandles medicinsk med bl.a. kalcitonin.