D-vitamin, kalciferol, fedtopløseligt vitamin, der er medvirkende ved reguleringen af kroppens calcium- og fosfatbalance. Vitaminet er dermed af betydning for knoglernes vækst og desuden for en række basale cellefunktioner. D-vitamin er nødvendigt, for at kostens indhold af calcium og fosfat kan udnyttes, og for at mindske tabet af disse stoffer gennem nyrerne (se calcium-stofskiftet). Flere stoffer, som alle er steroider, har virkning som D-vitamin. De vigtigste er D2-vitamin (ergokalciferol) og D3-vitamin (kolekalciferol).

I kroppen kan kolesterol ved sollysets bestråling af huden omdannes til kolekalciferol, som i leveren og nyrerne omdannes til den aktive D-vitaminforbindelse dihydroxykolekalciferol. Ved tilstrækkelig solbestråling af huden dækker denne kilde fuldt ud behovet for D-vitamin. Desuden tilføres D-vitamin gennem føden, enten som kolekalciferol, som navnlig fås fra fede fisk og torskelever, eller som ergokalciferol. Forstadiet til dette, ergosterol, som findes i gær og planter, kan ved bestråling med ultraviolet lys omdannes til ergokalciferol.

Hvis forbruget af disse fødeemner er beskedent, og huden ikke får sollys nok, kan behovet hos voksne dækkes med et tilskud af D-vitamin på 200-400 IE (5-10 μg) daglig. Indtagelsen af D-vitamin er hos de fleste voksne danskere betydeligt under det anbefalede, hvilket især om vinteren kan føre til mangel. Danskernes vigtigste kilder til D-vitamin er fisk, kød, æg og mælk. De bedste kilder er fede fisk (sild, sardiner, makrel og laks). Til fuldbårne børn anbefales et dagligt tilskud på 10 μg D-vitamin fra to uger til et år. Børn med mørk hud og børn, der går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren, anbefales at fortsætte med D-vitamin gennem hele barndommen, og formentlig hele livet. Mørkhudede og mennesker over 65 år anbefales i stigende grad et dagligt D-vitamin-tilskud på 10 μg.

D-vitaminmangel medfører forstyrrelser i knogle-, muskel- og nerveceller og kan hos børn medføre engelsk syge. Hos voksne, navnlig ældre personer, kan der optræde knogleskørhed med risiko for knoglebrud. I alle aldre svækkes muskelfunktionen, og påvirkningen af nervecellerne kan medføre kramper. Nyere forskning tyder på, at D-vitamin har betydning for reguleringen af cellernes udvikling og funktion. D-vitamin synes også at påvirke immunsystemet og at hæmme abnorm cellevækst. Et D-vitaminlignende lægemiddel, calcipotriol, har således fundet anvendelse ved behandling af psoriasis.

Mangel på D-vitamin synes at være forbundet med en øget risiko for flere kræftformer, bl.a. i tyktarm, bryst og prostata, samt andre lidelser såsom multipel sklerose, leddegigt og tuberkulose. Høje doser D-vitamin kan medføre forgiftning med ophobning af calcium i blodet (hypercalcæmi). Symptomerne herpå er bl.a. træthed, kvalme og hovedpine. Indtagelse af større doser D-vitamin bør kun ske i samråd med en læge under hensyntagen til behov og evt. sygdom.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig