bz-bevægelsen

I 1980 blev de første ejendomme besat på Nørrebro i København af en gruppe unge, der kaldte sig Initivgruppen. Besættelsen af bygningen tjente flere formål. Initivgruppen ønskede at gøre opmærksom på boligmanglen for unge i København, men ønskede også at etablere et sted, hvor de selv kunne bestemme uden myndighedernes indblanding.

De besatte ejendomme blev ryddet med politiets hjælp. De første rydninger forløb relativt fredeligt, men forholdet mellem myndighederne og de unge blev hurtigt spændt.

Allerede året efter i 1981 førte rydningen af gummifabrikken Schiønning & Arvé til alvorlige sammenstød mellem bz'erne og politiet. Politiet brugte tåregas og affyrede varselsskud under rydningen af den besatte ejendom. I den følgende periode blev konfrontationerne stadig voldsommere.

Fra 1982 kaldte bevægelsen sig BZ-brigaden. Med dannelsen af BZ-brigaden blev der truffet beslutning om at barrikadere de besatte huse og forberede sig på yderligere konfrontationer.

Bz'erne formulerede nu et ideologisk og politisk handlingsgrundlag. Med handlingsgrundlaget søgte bz'erne at retfærdiggøre at de brugte vold i en større sags tjeneste.

Flere husbesættelser skabte store konfrontationer og megen presseomtale. Blandt de mest omtalte var rydningen af det besatte hus Allotria på Korsgade i 1983. Da politiet stormede det barrikaderede hus, fandt de det rømmet. Bz'erne havde i hemmelighed gravet en tunnel under gaden og var flygtet den vej. Ved på denne måde at undgå konfrontation vandt bz'erne en vis sympati i dele af offentligheden og pressen.

Helt så fredeligt forløb det ikke på Ryesgade i 1986. Her havde bz'erne besat et hus i nummer 58 i 1983. Tre år senere skulle huset rømmes. For at forhindre det byggede bz'erne barrikader på gaden og truede med at bruge molotovcocktails og brosten mod politiet. Politiet valgte at trække sig tilbage. Bz'erne, boligselskabet Ungbo og politikere fra Københavns Kommune forhandlede om et forlig. Da det ikke lykkedes at nå til enighed, valgte bz'erne overraskende at forlade barikaderne og ejendommen frivilligt.

I 1990 kom det efter rydningen af ejendommen Sorte Hest på Vesterbro igen til voldsomme kampe mellem politi og bz'ere.

Københavns kommune tog flere initiativer til at stoppe bz'ernes besættelse af boliger. Blandt andet ved at købe en bygning til ungdomshus. I 1982 fik gruppen brugsretten til huset på Jagtvej 69 (se Ungdomshuset), men aktionerne og besættelserne af huse fortsatte.

I 1986 blev en ejendom på Baldersgade besat, og bz'erne dannede her et kollektiv. I 1988-1989 indgik bz'erne og Københavns Kommune en aftale om lovliggørelse af den besatte ejendom.

De yderligtgående, militante aktionsformer, bz-bevægelsen deltog i, bl.a. omfattende hærværk på flere pengeinstitutter, skabte efterhånden udbredt modvilje mod bevægelsen. Husbesættelserne ophørte gradvist. Den politiske aktivisme fortsatte. Dele af bevægelsen videreføres af de såkaldte autonome.

Bz-bevægelsen er skildret i bogen BZ (2016) af Peter Øvig Knudsen.

• de autonome
• slumstormer
• subkultur
• Ungdomshuset
• byfornyelse

• Nørrebros historie