bz-bevægelsen

Bz-bevægelsen var en gruppe af unge, der i 1980'erne ulovligt besatte tomme ejendomme for at skaffe sig en bolig. Som protest mod unges økonomiske og sociale vilkår foretog bz'erne også tag-selv-aktioner i butikker og restauranter.

Inspirationen til bz-bevægelsen kom fra lignende grupper i udlandet, især i Vestberlin, Amsterdam og Zürich, men også fra de danske slumstormere, som fra slutningen af 1960'erne besatte huse i protest mod den førte boligpolitik.

I 1980 blev de første ejendomme besat på Nørrebro i København af en gruppe unge, der kaldte sig Initivgruppen. De ville gøre opmærksom på boligmanglen for unge i København, men ønskede også at etablere et sted, hvor de kunne bestemme uden myndighedernes indblanding. Politiet blev dog hurtigt anmodet om at rydde ejendommene. De første rydninger forløb relativt fredeligt, men forholdet mellem myndighederne og de unge blev hurtigt spændt.

I 1981 kom det ved rydningen af gummifabrikken Schiønning & Arvé til alvorlige sammenstød, hvorunder politiet brugte tåregas og affyrede varselsskud. I den følgende periode blev konfrontationerne stadig voldsommere. Fra 1982 kaldte bevægelsen sig bz-brigaden; den besluttede at barrikadere de besatte huse og forberede sig på yderligere konfrontationer.

Bz'erne formulerede et ideologisk og politisk handlingsgrundlag, der retfærdiggjorde vold som middel imod, hvad de opfattede som det kapitalistiske samfunds undertrykkelse af grupper og enkeltindivider.

Et foreløbigt højdepunkt indtraf i 1983, da politiet stormede det besatte hus Allotria, men fandt det rømmet; bz'erne havde gravet en tunnel under gaden og var flygtet ad den vej. Ved på denne måde at undgå konfrontation vandt bz'erne en vis sympati i dele af offentligheden og pressen.

I 1982 fik gruppen et aktivitetshus på Jagtvej (se Ungdomshuset), men aktionerne fortsatte. Efter mere end tre års besættelse af ejendommen Ryesgade 58 barrikaderede bz'erne i 1986 gaden og truede med at bruge molotovcocktails og brosten mod politiet. Politiet valgte at trække sig tilbage, mens de unge, boligselskabet Ungbo og politikere fra Københavns Kommune forhandlede om et forlig. Da det ikke lykkedes at nå til enighed, valgte bz'erne overraskende at forlade ejendommen frivilligt.

I 1988-89 indgik bz'erne og Københavns Kommune en aftale om lovliggørelse af en besat ejendom i Baldersgade på Nørrebro. I 1990 kom det efter rydningen af ejendommen Sorte Hest på Vesterbro igen til voldsomme kampe mellem politi og bz'ere.

De yderligtgående, militante aktionsformer, bl.a. omfattende hærværk på flere pengeinstitutter, skabte efterhånden udbredt modvilje mod bevægelsen. Besættelserne ophørte, men dele af bevægelsen videreføres af de såkaldte autonome.

Bz-bevægelsen er skildret i bogen BZ (2016) af Peter Øvig Knudsen.