Nøglerne til Jagtvej 69 overdrages.
Daværende formand for Københavns Kommunes Byplan- og trafikudvalg, Jens Kramer Mikkelsen (th), og kontorchef Flemming Stegmann overdrager i oktober 1982 nøglerne til Jagtvej 69 til tre af husets kommende brugere.
Af //Ritzau Scanpix.

Ungdomshuset i København lå i årene 1982 til 2007 på Jagtvej 69 på Nørrebro. Denne bygning blev ryddet og efterfølgende revet ned, og siden 2008 har Ungdomshuset haft adresse på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter.

Jagtvej 69

Brændende barrikader på Nørrebro.
De første dage i marts 2007 var der som følge af rydning og nedrivning massive protester og uroligheder på Nørrebro. Rydningen foregik en torsdag, og i kampen for et nyt ungdomshus blev der de følgende 70 torsdage afholdt såkaldte 'torsdagsdemoer', der først blev indstillet, da aftalen om det nye ungdomshus på Dortheavej var på plads.
Af //Ritzau Scanpix.

Ungdomshuset på Jagtvej 69 var oprindelig opført i 1897 af arbejderbevægelsen som Folkets Hus. I lighed med bevægelsens andre forsamlingsbygninger i Rømersgade, på Enghavevej og Kløvermarksvej, blev Folkets Hus på Jagtvej blev indrettet med mødelokaler og restauration. Desuden var huset udstyret med tribune og teater samt mindre sale.

Kvindernes Internationale Kampdag blev proklameret her i 1910, og i en periode efter 1945 rummede huset flygtninge fra Tyskland.

Jagtvej 69 bliver ungdomshus

Ejendommen blev i 1982 købt af Københavns Kommune; brugsretten blev overdraget til autonome grupper og bygningen blev taget i brug som ungdomshus. Dette skete som kulmination på mange års kamp mellem bz-bevægelsen og politiet. Således var overdragelsen resultatet af en politisk kamp, og de fleste af husets brugere var unge med tilknytning til den yderste venstrefløj og det autonome miljø.

Jagtvej 69 dannede i næsten 25 år ramme om bl.a. fællesmøder, koncerter, fester og folkekøkken. Husets brugere var ofte i konflikt med politiet, og Københavns Kommune arbejdede løbende på at få huset lukket.

Bygningen overtages af frikirken Faderhuset

I 1999 vedtog Københavns Kommune at lukke den nedslidte ejendom, og året efter blev huset overdraget til en fond, som i 2001 solgte det videre til frikirken Faderhuset.

Da husets brugere nægtede at forlade ejendommen, afsagde Københavns Byret i 2006 en dom, der siden blev stadfæstet i Østre Landsret: Faderhuset var den retmæssige ejer af Jagtvej 69, og de unge havde ikke brugsret til ejendommen.

Ungdomshuset ryddes

Åbningsfest, Dortheavej.
Lørdag d. 18. oktober 2008 blev der holdt åbningsfest i det nye ungdomshus på Dortheavej 61.
Af //Politiken/Ritzau Scanpix.

Herefter besluttede fogedretten, at de unge skulle forlade stedet. Efter omfattende uroligheder på Nørrebro i december 2006 fik Faderhuset tilladelse til at rive huset ned.

I månederne op til rydningen af Ungdomshuset på Jagtvejen i København, var der omfattende og voldelige demonstrationer mod beslutningen om husets lukning. Den 16. december kom det til alvorlige sammenstød mellem politi og maskerede demonstranter.
Video: DR Arkiv Begrænset anvendelse

Politiet ryddede ungdomshuset den 1. marts 2007, hvilket resulterede i nye demonstrationer, hærværk og anholdelser. Få dage efter rydningen rev frikirken bygningen ned. Planen var at opføre et nyt forsamlingssted til kirkens aktiviteter, men dette skete aldrig. I 2010 solgte Faderhuset tomten videre.

Dortheavej 61

I 2008 blev der indgået en aftale mellem Københavns Kommune og de unge om et nyt ungdomshus, denne gang på Dortheavej 61 i Københavns nordvestkvarter. Huset er indrettet med bl.a. træningslokale, bogcafé, værksteder og møderum.

På baggrund af en samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og Fonden Jagtvej 69 drives huset af de unge selv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig