brandy

Brandy, almindelig bred betegnelse for destillater af vin eller frugtsaft. I praksis er det svært at trække grænsen mellem brandy og brændevin, men brandy er dog som hovedregel lagret seks måneder til et år, oftest på træfade. Brandy forbindes ofte med den brune "avec" til kaffen, men i princippet kan den både være en farveløs druebrændevin, eau-de-vie, eller en lagret, mørk druebrændevin, i Frankrig kaldet fine.

Faktaboks

Etymologi
Ordet brandy er engelsk, fork.f. brandy wine, fra nederlandsk brandewijn 'brændt (destilleret) vin'.

Brandy er altid tør og må ikke forveksles med søde likørtyper med navne som cherry brandy eller abrikos-brandy. Hvor der dyrkes vin, fremstilles brandy, fra Armenien i øst til Californien i vest, fra Rhinlandet i nord til Chile og Australien i syd. Kvaliteten svinger fra bondens egen skarpe, rå husholdningsdram til forfinede destillater udviklet af århundreders tradition, teknisk ekspertise og sans for blanding. Kvaliteten afhænger af metoden til destillation og lagring, af træsorten, som destillatet modner på, og af, hvilke stoffer der tilsættes for at farve (fx karamel) og give aroma.

De fine og lagrede brandyer destilleres ofte på ung, syrlig vin, der dels giver den største frugtduft og smag, dels bedre modner og udtrækker smagsstoffer på egefade. De bedste kvaliteter opnås ikke blot ved lang lagring, men også ved at blande spiritus af forskellig alder, smags- og duftegenskaber til en harmonisk komposition. De fleste brandyer har en alkoholstyrke på 38-45%.

Blandt de brune og mørke typer fremstår Frankrigs cognac, armagnac og calvados som de ypperste. Men også spanierne, som var de første til at lære destillationskunsten fra araberne i 1300-t., og som har lang tradition for brandyproduktion, har siden 1960 udviklet fyldige, fadlagrede brandyer af høj kvalitet. Tilsvarende gælder Portugals aguardente. I Tyskland bruges betegnelsen weinbrand om kvalitetsbrandy. Omkring Alperne og østpå er der opstået en tradition for farveløse brandyer fremstillet af enten vin eller frugt. Tyskland, Schweiz og Frankrigs Alsacedistrikt har forfinet produkter såsom kirsch, himbeergeist og Poire Williams, ligesom Balkanlandene har deres palinka (abrikos, pære, fersken) eller slivovits (blomme). Italiens grappa var oprindelig blot vinbondens sprit til hjemmebrug, men er nu udviklet til dyre destillater på udvalgte druetyper.

Den franske marc, lavet af kvas og druerester, har fundet udbredelse som "avec" og sælges nu også i mørke, lagrede varianter. Landene langs Middelhavet fremstiller alle mørke brandyer, ofte lidt sødere (græsk metaxa), undertiden lavet på dadler og figner (Nordafrika). I Kaukasus' gamle vindistrikter har både Georgien og Armenien tradition for fornemme lagrede brandyer, som de stolt kalder "cognac", selvom det franske navn er beskyttet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig