Calvados, calva, fransk æblebrændevin fra departementet Calvados i Normandiet. Calvados har været produceret siden begyndelsen af 1500-t. ved destillation af cider (æblevin) og indeholder 40-45% alkohol. Oprindelig var det blot en duftende, men skarp lokaldrik, siden er den raffineret til dyre, lagrede kvaliteter svarende til cognac og armagnac. De bedste typer kommer fra området Pays d'Auge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.