Alle brachiopoder har et veludviklet ydre skelet, der består af to adskilte skaller: en dorsalskal (rygskal) og en ventralskal (bugskal), der kan bevæges indbyrdes ved hjælp af muskler. Skallerne er næsten altid tydeligt forskellige, idet ventralskallen ofte er både længere og dybere. Hver for sig udviser skallerne normalt en bilateral symmetri, og dyrets symmetriplan ligger således vinkelret på de to skaller i dyrets længderetning i modsætning til muslinger, hvis to skaller hyppigst er ens med et symmetriplan imellem skallerne.
Ofte er begge skaller hvælvede, men nogle former har flad eller konkav ryg- eller bugskal. Skallernes inderside bærer ofte tydelige muskelaftryk, mens ydersiden for det meste er glat eller forholdsvis svagt ornamenteret med tilvækstlinjer eller radierende ribber; egentlige pigge er kun sjældent udviklet. Skallerne består enten af calcit (i en enkelt uddød gruppe dog muligvis aragonit) eller apatit vekslende med kitin og scleroprotein.
Den forholdsvis lille krop, der rummer kropshule, fordøjelsessystem, muskler mv., ligger helt tilbage imellem skallerne, og herfra strækker kappen sig frem langs skallernes inderside. Det herved afgrænsede rum, der optager langt størstedelen af pladsen imellem skallerne, rummer den såkaldte lophophor, der har den dobbelte funktion at varetage både fødeoptagelse og respiration.
Lophophoren består af to lange, tæt oprullede arme, der bærer et større antal ciliebeklædte tentakler, der filtrerer fødepartikler (mest mikroskopiske alger) fra havvandet; disse transporteres ind til munden ved hjælp af ciliebeklædte fødefurer, der strækker sig hele vejen ud langs lophophorens arme. Formodentlig optager mange brachiopoder dog også en del næringsstoffer direkte fra havvandet gennem lophophorens ydervæg. Lophophorens udformning varierer en del, fra en simpel skive dannet af de to arme (næsten kun hos unge individer) til bugtede og spiralsnoede arme, der fylder rummet imellem de to skaller totalt. Hos nogle former er der udviklet et forkalket brachidium som støtte for lophophoren.
Brachiopoder formerer sig udelukkende kønnet, og de to køn er typisk separate. Befrugtningen sker normalt i havvandet, og efter et fritsvømmende stadium slår den stadig mikroskopiske larve sig ned på et passende substrat. Gennem den videre vækst frem til voksenstørrelse er brachiopoder typisk permanent fasthæftede. De er langt overvejende bundlevende dyr, der oftest er fasthæftet til sten, skaller e.l. ved hjælp af en uforkalket stilk, der udgår fra ventralskallen gennem et hul eller en slids. Kapperanden hos alle undersøgte nulevende former er særdeles følsom over for ydre påvirkninger af såvel fysisk (fx lys og berøring) som kemisk natur; enhver uvelkommen påvirkning medfører en øjeblikkelig lukning af skallerne. Hos mange brachiopoder bærer kapperanden stive børster, setae, der kan opfange mekaniske stimuli, allerede inden kapperanden bliver direkte påvirket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.