Luftballon i 1783
Farvelagt tegning af ballonopsendelse foran slottet i Versailles den 19. september 1783. Brødrene Montgolfier opsendte ballonen i overværelse af kong Ludvig 16.
Luftballon i 1783
Byline: Akg/Ritzau Scanpix.

Brødrene Montgolfier, Joseph-Michel Montgolfier og Jacques-Étienne Montgolfier udviklede varmluftballonen og stod bag opsendelse af den første bemandede luftballon.

Første eksperimenter fra 1782

De blev født i Annonay i Frankrig i hhv. 1740 og 1745 og var to brødre fra en søskendeflok på 16. Deres familie havde i flere generationer været involveret i papirindustrien. Begge var meget teknisk orienterede og indførte forbedringer i faderens papirfabrik, som Étienne overtog.

Første opsendelse i 1783

Brødrene havde bemærket, at papirposer eller stofposer, der opfangede opvarmet luft, steg til vejrs, og fra 1782 eksperimenterede de med varmluftballoner. Deres første offentlige opsendelse af en ubemandet ballon fandt sted den den 5. juni 1783 fra markedspladsen i Annonay.

De fyldte ballonen med røg fra afbrænding af strå og uld, idet de opfattede det, som om det var røgen og ikke varmen, der fik ballonen til at stige. Ballonen var spændt fast under fyldningen, og da den blev frigjort, steg den op og var i luften i godt 10 minutter og fløj ca. 2,5 km. Ved landingen brød den i brand som følge af gnister fra opsendelsen. Opsendelsen vakte stor fransk og international opsigt og den betragtes som den første flyvning med en ballon.

Opsendelsen i Versailles

Næste offentlige opstigning med en ballon var den 19. september 1783. Denne gang ved slottet i Versailles i overværelse af kong Ludvig 16. og dronning Marie Antoinette og en meget stor menneskemængde, – nogle skøn siger mere end 100.000 personer.

Man var bekymret for, hvad der ville ske med et menneske, der blev sendt op i atmosfæren, så hængende i en slags kurv under ballonen var der med denne opstigning et får, en and og en hane. Ballonen var ca. 20 m høj og fløj omkring 4 km og landede i en skov med dyrene i god behold.

At dyrene var i god behold, tog man som bevis på, at man godt kunne sende mennesker op med en ballon, så det arbejdede brødrene videre med. Samtidig betød opsendelserne, at brødrene fik økonomisk støtte af kong Ludvig 16. og faderen blev adlet med Vergils ord Sic Itur Ad Astra (således når man stjernerne) som valgsprog.

Første opsendelse med mennesker

Efter nogle forsøg med lænkeballoner (en lænkeballoner er en ballon, der fastholdes af lænker, så den kan stige så højt som lænken rækker), blev de første mennesker sendt op med en fri ballon den 21. november 1783. Det var Jean-François Pilâtre de Rozier og marquis François d’Arlandez, der startede fra Chateau de la Muette i Boulogneskoven ved Paris i overværelse af hoffet og igen en betydelig menneskemængde.

Det skønnes at højden blev ca. 1000 m, og de nåede en distance på 8 km., og flyvetiden blev 25 minutter.

Under Den Franske Revolution levede Joseph ubemærket, mens Étienne havde haft et arbejde som arkitekt, der bragte ham i myndighedernes søgelys og flere gange i livsfare. Begge slap dog helskindet gennem revolutionen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig