Bolsjer.

.

Artikelstart

Bolsjer er en form for slik, hvis hovedbestanddel er sukker. Sukkeret opvarmes til 160-170 °C, tilsættes smags- og farvestoffer og formes til en lang pølse. Denne klippes i mindre stykker med en saks eller formes yderligere på maskine. Fremstilling af bolsjer o.l. kendes, fra sukkeret kom til Europa i 1100-tallet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet bolsje kommer fra nedertysk boltje 'lille kugle', vist en omdannelse af buntje, diminutiv af fransk bonbon.
Også kendt som

bonbon, brystsukker, drop

I Danmark var det i begyndelsen hofapotekeren og siden andre apotekere, der fremstillede bolsjer for at gøre medicin mere velsmagende. I løbet af 1700-tallet overtog sukkerbagerne gradvis fremstillingen. Efter Næringsfrihedsloven af 1857 oprettedes stadig flere sukkervarefabrikker i København og de større provinsbyer, og fremstillingen fik industriel karakter.

Af ældre bolsjetyper kan nævnes altheabolsjer med smag af læge-stokrose, maltbolsjer med maltekstrakt og kongen af Danmark-bolsjer med smag af anis og lakrids. De fik navn efter brystdråber, som Christian 5.s livlæge fremstillede i 1600-tallet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig