boghvede

Boghvede.

.

Boghvede. Boghvedefrø, fremavlet i Bhutan. Den boghvede, der sælges i Danmark, er for langt størstedelens vedkommende importeret. I 1980'erne blev boghvede forsøgt genindført som dansk afgrøde, men det blev snart opgivet.

.

Boghvede. Blomstrende boghvede, Fagopyrum esculentum.

.

Artikelstart

Boghvede, Fagopyrum esculentum, plante i skedeknæfamilien. Det er en urt med op til 60 cm høje, oprette stængler. Bladene er pilformede, blomsterne er lyserøde (sjældent hvide) og sidder i halvskærm. Frugten er en lille, trekantet, sort nød, der i form kan minde om bøgens frugt, bog.

Boghvede stammer fra tempereret Asien, hvorfra den blev indført til Europa i 1300-t. som en melproducerende plante, der kunne trives på de fattigste, sandede jorder i Nordtyskland og Holland.

Frøene bruges mest til fremstilling af fødevarer, fx mel til pandekager, morgenmadsprodukter, kiks og brød, men planten kan også bruges som fx fjerkræfoder eller som biplante. Boghvedegryn bruges desuden i grød. Proteinet i boghvedemel har en høj næringsværdi, da indholdet af aminosyren lysin er højt.

Efter stærk tilbagegang i begyndelsen af 1900-t. er der nu atter interesse hos forbrugerne for denne afgrøde, men forbruget er stadig ringe i Danmark. En anden art, tatarisk boghvede, F. tataricum, ses undertiden som ukrudt imellem korn på sandjord; den stammer fra Centralasien, hvor den har fundet anvendelse som den almindelige boghvede. Langt den største del af verdensproduktionen kommer fra Kina og Rusland.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig