boghvede

Boghvede er en urt med op til 60 cm høje, oprette stængler i skedeknæfamilien. Bladene er pilformede, blomsterne er lyserøde (sjældent hvide) og sidder i halvskærm. Boghvede har en kort dyrkningssæson og egner sig til kolde klimaer og magre jorde.

Boghvede stammer fra tempereret Asien, hvorfra den blev indført til Europa i 1300-tallet som en melproducerende plante, der kunne trives på de fattigste, sandede jorder i Nordtyskland og Holland. På dansk har den været kaldt valsk hirse, tadder, tyrkisk korn og fynsk hvede. Det franske navn sarrasin antyder en arabisk forbindelse, idet saracener var middelalderens ord for araber.

Efter stærk tilbagegang i begyndelsen af 1900-tallet er der nu atter interesse hos forbrugerne for denne afgrøde, men forbruget er stadig ringe i Danmark. En anden art, tatarisk boghvede (Fagopyrum tataricum) ses undertiden som ukrudt imellem korn på sandjord; den stammer fra Centralasien, hvor den har fundet anvendelse som den almindelige boghvede. Langt den største del af verdensproduktionen kommer fra Kina og Rusland.