Betablokkere, betareceptorblokerende lægemidler, anvendes særlig ved hjertesygdomme og blodtryksforhøjelse. Virkningen beror på, at sådanne lægemidler hæmmer (blokerer) adrenalins og noradrenalins stimulation af organismens betareceptorer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet betablokker kommer af græsk beta og afledn. af blokere.

Betablokkere kan efter deres virkningsmåde inddeles i selektive og uselektive, idet de selektive betablokkere særlig har virkning på beta1-receptorer, mens de uselektive har virkning både på beta1-receptorer og beta2-receptorer. Hjertet har overvejende beta1-receptorer, mens beta2-receptorer særlig findes i bronkier og blodkar.

Ved fysiske og psykiske anstrengelser øges frigørelsen af adrenalin og noradrenalin, hvorved hjertet stimuleres, idet det slår hurtigere og kraftigere. Dette medfører et større krav til blodtilførslen i hjertets kranspulsårer. Hvis disse er forsnævrede, vil dette kunne medføre smerter ved hjertet (angina pectoris); behandling med betablokkere beskytter mod hjertesmerterne, ligesom behandlingen også kan anvendes ved visse hjerterytmeforstyrrelser og til forebyggelse af disse, fx efter blodprop i hjertet.

Behandling med betablokkere anvendes i vid udstrækning ved blodtryksforhøjelse. Virkningsmåden herved er ikke fuldt klarlagt. Behandlingen medfører nedsat frigørelse af et blodtryksregulerende hormon (renin), der dannes i nyrerne; denne effekt er sandsynligvis medvirkende til, at blodtrykket nedsættes; måske påvirkes hjernens regulering af blodtrykket også.

Betablokkere anvendes desuden til at forebygge migræne. De kan også anvendes af raske til at dæmpe de fysiske virkninger af nervøsitet uden at virke sløvende eller påvirke de finere muskelbevægelser; denne virkning kan udnyttes af skuespillere og musikere.

En typisk uselektiv betablokker er propranolol (fx Inderal®), en typisk beta1-selektiv er metoprolol (fx Seloken®). Uønskede bivirkninger af betablokkere er langsommere puls, og at hjertets pumpekraft reduceres, hvilket kan give problemer ved visse hjertesygdomme. Især ved brug af uselektive betablokkere kan der hos astmapatienter udløses anfald af åndenød pga. sammentrækning af bronkierne. Behandling med betablokkere medfører, at varselssymptomerne ved lavt blodsukker, hypoglykæmi, bliver mindre tydelige, hvilket kan give problemer for diabetikere ved truende insulintilfælde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig