Migræne, anfaldsvis, voldsom hovedpine, ofte halvsidig og dunkende med en anfaldsvarighed fra få timer til flere døgn. 2/3 af patienterne har sjældne anfald, 1/3 har anfald en gang om måneden eller oftere.

Faktaboks

Etymologi
Ordet migræne kommer via fransk migraine fra græsk hemikrania, af hemi- og kranion 'kranium'.

Forekomst

Migræne forekommer hos ca. 10% af befolkningen, tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd, og kvinder har ofte både hyppigere og voldsommere anfald end mænd. Migræne kan forekomme i barnealderen, men hyppigst fra puberteten frem til 40-50-års-alderen for derefter i de fleste tilfælde at aftage.

Symptomer

I mere end halvdelen af tilfældene begynder migræneanfaldet med hovedpine (almindelig migræne). I andre tilfælde (klassisk migræne) forudgås hovedpinen af forbigående forvarsler (aura) af 20-30 minutters varighed med synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og sjældent lammelser, oftest halvsidige. Synsforstyrrelserne kan fx begynde med en lysende plet i synsfeltets centrum eller omkreds, hvorfra den breder sig gradvis de følgende 15-20 minutter, evt. med et flimrende siksakmønster (flimreskotom), til hele den ene side af synsfeltet, hvor synet kan være kortvarigt svækket; i nogle tilfælde opfattes dette som blindhed på det ene øje.

Hovedpinen kan begynde på alle tider af døgnet, hyppigt om morgenen. Den er oftest ensidig, først lokaliseret til det ene øje og den ene tindingeregion som en trykkende eller borende smerte, der breder sig til hele samme side af hovedet i løbet af en halv time og får en voldsom, dunkende karakter. Smerten er næsten altid ledsaget af kvalme og oftest tillige af opkastninger; endvidere er der ofte stærk lys- og lydoverfølsomhed, hvorfor hvile i mørke er lindrende. I en del tilfælde er der udtalt træthed dagen efter et overstået anfald.

Migræneanfaldet kan provokeres af psykisk og fysisk belastning eller aflastning (weekendmigræne), af visse fødemidler, lavt blodsukker (hypoglykæmi), alkohol samt stærkt og flimrende lys. Hos kvinder optræder anfald især under menstruationsperioder, mens der ofte er bedring under graviditet.

Årsager

Migrænens årsager er ikke afklarede, men et anfald sættes formentlig i gang ved unormale processer i hjernens nerveceller; forandringerne spredes til andre dele af hjernen, dog meget langsommere end ved epilepsi. Aurafænomenerne skyldes en forbigående nedsættelse af blodgennemstrømningen i hjernebarkområdet, hvorfra aurafænomenerne udløses, mens hovedpinen skyldes en efterfølgende kraftig udvidelse af hjernens blodkar. Visse signalstoffer i hjernen spiller en rolle for disse blodkarforandringer, især serotonin, som har en blodkarudvidende effekt. Ofte foreligger der en familiær disposition, særligt ved migræne med aura.

Behandling

Behandlingen rettes mod det enkelte anfald, eller den anvendes forebyggende, hvis anfaldene optræder ofte, fx mere end en gang om måneden. Anfaldsbehandlingen er især effektiv, hvis den anvendes tidligt i anfaldet. Som lægemidler anvendes sumatriptan, ergotamin, acetylsalicylsyre, paracetamol og ibuprofen. Da brug af ergotamin i sig selv kan udløse nye anfald, og da lægemidlet kan medvirke til fremkomst af kredsløbssygdomme, bør ergotamin kun anvendes med mellemrum og i særlige tilfælde. Eftersom et anfald ofte medfører, at mavesækkens indhold ikke bliver bragt videre til tarmen pga. midlertidig hæmning af de peristaltiske bevægelser, kan indtagne lægemidler oftest kun bringes til at virke ved samtidig at anvende en stikpille i endetarmen med peristaltikfremmende virkning, fx metoclopramid (Primperan®). Som forebyggende behandling anvendes visse betablokkere, fx propranolol. Anvendelsen af stærkt virkende smertestillende lægemidler undgås af hensyn til risikoen for misbrug.

Som behandling kan der tidligt i et anfald anvendes flere forskellige lægemidler af typen triptaner, der virker ved specifikt at stimulere serotoninreceptorer i hjernens arterier, således at de trækker sig sammen. Hvis lægemidlet indgives som tabletter, indtræder virkningen inden for en halv time; sumatriptan (Imigran®) kan desuden gives som indsprøjtning med effekt efter ca. 10 min og som næsespray, der virker efter ca. 15 min.

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine er en særlig voldsom migrænelignende hovedpine, der forekommer hos ca. 1‰ af befolkningen, langt hyppigst hos mænd. Den begynder i alderen 20-40 år og kan vare livet ud, ofte i en mildere form. Anfaldene ved denne hovedpine optræder talrige gange inden for få uger eller måneder, evt. flere gange i døgnet, hvorefter der kan være mange måneders eller års anfaldsfrie pauser. Denne karakteristiske anfaldsgruppering forklarer tilstandens anden benævnelse, klyngehovedpine.

Anfaldet, der ofte kommer kort efter nattesøvnens indtræden, består i en hastigt indsættende smerte omkring det ene øje, der bliver rødt og løber i vand. Samtidig kommer der øget slimdannelse i næsen og evt. pupilforsnævring på samme side. Et anfald varer som regel 20-30 minutter og sjældent mere end 2-3 timer, hvorunder den ramte person vandrer forpint omkring. Årsagen kendes ikke.

Anfaldet kan oftest behandles effektivt med Imigran® eller iltinhalation; forebyggende anvendes især lægemidlet verapamil.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig