Berggylte

Berggylten (Labrus bergylta) har en meget spraglet farvetegning.

Berggylte
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Berggylten er en stor, spraglet læbefisk. Grundfarven er grønlig, blålig, gulbrun eller orangebrun med mørkere partier og mindre lyse pletter. Den kan nå en længde på op til ca. 65 cm og en vægt på over 4 kg, hvilket gør berggylten til Europas største læbefisk. Normalt bliver den dog sjældent større end 30-40 cm.

Faktaboks

Også kendt som

Labrus bergylta

Den er udbredt fra det sydlige Norge til Marokko, ligesom den findes ved De Britiske Øer og omkring Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer. Derimod lader den til at mangle i Middelhavet. I Danmark findes den især i Kattegat, men optræder også i bl.a. Skagerrak og Nordsøen.

Berggylten lever hovedsagelig på algebevoksede stenrev og klippekyster i 2-30 meters dybde. Føden består især af snegle, muslinger, blæksprutter, søpindsvin, krebsdyr og børsteorme. Den kan også æde alger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig