Barnmynding, familieretlig ordning ifølge middelalderens landskabslove, hvorefter en ægtemand fik særlige rettigheder (blev barnmynd(t)) i relation til hustruen, når der fødtes børn i ægteskabet. Han fik i hustruens levende live ret til at råde over den jord, hun måtte have arvet, og hustruens arvede løsøre indgik i fælliget. Ved hustruens død arvede han en sønnelod i hendes jord.