Balsamico, italiensk vineddike (vinaigre) fra egnen omkring Modena. Den fremstilles af saft af den grønne drue trebbiano, der indkoges og gennemgår både en vin- og en eddikesyregæring. Balsamico lagres på forskellige træfade i flere år, de fineste i minimum 15 år, og får både farve og smag fra fadene. Anvendes i bl.a. dressing og marinade.