Lambrusco, rødvinsdrue, som er mest kendt for mousserende DOC-rødvin og -rosé fra Emilia-Romagna i NØ-Italien, hvor den produceres i store mængder. Vinen er frisk og let, kan være halvsød eller tør og bør drikkes ung og kølig. Druen anvendes også til hvidvin, som dog ikke er DOC-klassificeret.