auteurteori

Auteurteori, filmkritisk retning, der ser filminstruktøren som den afgørende skabende kraft bag et filmværk svarende til forfatterens betydning i litteraturen. Auteurteori begyndte som en fransk filmkritisk praksis, politique des auteurs, med inspiration fra kritikerne Alexandre Astruc og André Bazin.

Auteurteorien blev udviklet i 1950'erne, især i tidsskriftet Cahiers du cinéma, hvor François Truffaut og andre unge kritikere angreb instruktører som Claude Autant-Lara og René Clément som upersonlige iscenesættere, metteurs en scène.

Derimod roste de bl.a. Jean Renoir og Jean Cocteau som instruktører, fordi de formåede at sætte et personligt præg på deres film, og de dyrkede Hollywood-instruktører som John Ford, Howard Hawks, Josef von Sternberg, Orson Welles og Alfred Hitchcock som auteurs, fordi de trods presset fra studiesystemet, genresystemet og stjernesystemet fik deres personlige vision frem i filmene.

Auteurteorien slog siden an som en generel filmanalytisk forståelsesmodel, især i amerikansk filmkritik i 1960'erne. Se også filmteori.