asteroidebæltet
Dette diagram viser placeringen af asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Diagrammet viser desuden to samlinger af asteroider i Jupiters bane, 60 grader foran og 60 grader bagved Jupiter, set fra Solen. Det er de trojanske asteroider, der fastholdes i de såkaldte Lagrange-punkter af den kombinerede tyngdekraft fra Jupiter og Solen. En del af disse asteroider stammer fra asteroidebæltet.
Af /NASA, ESA, .
Licens: CC BY 2.0

Asteroidebæltet er et område mellem banerne for Mars og Jupiter, hvor hovedparten af Solsystemets asteroider findes. Den centrale og tættest befolkede del af bæltet strækker sig fra ca. 300 til 500 millioner km fra Solen.

Man regner med, at der er over en million objekter større end 1 km i diameter i bæltet. Af disse er flere hundrede tusinde observeret og deres baner bestemt. På trods af det store antal objekter i bæltet er området stort set tomt. Der er i gennemsnit omkring en million kilometer mellem asteroiderne.

Kirkwood-gabene

Både ind mod Mars og ud mod Jupiter er bæltet afgrænset af områder, hvor der er meget få asteroider. Det skyldes, at banerne i disse afstande fra Solen er ustabile på grund af påvirkning fra Jupiter. Det er de såkaldte Kirkwood-gab – opkaldt efter den amerikanske astronom, der fandt dem. Der også flere tilsvarende områder områder inde i bæltet, hvor Jupiters forstyrrelse har fjernet asteroiderne.

Titius-Bodes lov

Titius-Bodes lov forudsiger, at der skulle være en planet, hvor asteroidebæltet er nu. Derfor troede man tidligere, at asteroiderne var resterne af en planet, der var blevet knust. Imidlertid er den totale masse af alle asteroiderne i bæltet kun nogle få procent af Månens masse. Samtidig er asteroiderne så forskellige, at de næppe stammer fra det samme objekt.

Man mener nu, at bæltet er rester af planetisimaler fra Solsystemets dannelse. Jupiters påvirkning har fjernet det meste af det oprindelige bælte, så der nu kun er nogle få procent tilbage. På grund af Jupiters forstyrrelse har planetisimalerne ikke kunnet samle sig til en planet, men er endt som meteorider og asteroider.

Aktivitet i bæltet

På trods af den store gennemsnitlige afstand kommer asteroiderne til tider tæt på hverandre. Det kan forstyrre deres baner så meget, at de forlader asteroidebæltet. Der forekommer også sammenstød mellem asteroiderne i bæltet. Disse sammenstød kan have forskellige resultater. Er den relative hastighed lille, kan de to asteroider smelte sammen til en, er den stor, kan asteroiderne splintres i mindre stykker. Disse kan også blive smidt ud af bæltet.

En del af disse objekter kan krydse Jordens bane og eventuelt ramme Jorden. Mange af de meteoritter, man har fundet på Jordens overflade, kommer fra Asteroidebæltet. Man har fundet forbindelse mellem forskellige typer meteoritter og de typer af asteroider, de stammer fra. I enkelte tilfælde har man kunnet identificere, hvilken asteroide, der har produceret de pågældende meteoritter.

Dværgplaneten Ceres

Dværgplaneten Ceres befinder sig i bæltet, og dens masse udgør alene over 1/3 af bæltets totale masse. Ceres var det første objekt, der blev opdaget i bæltet. Det skete den 1. januar 1801, hvor den sicilianske astronom Giuseppe Piazzi opdagede det, han troede var den savnede planet. Da man senere fandt flere objekter i cirka samme afstand fra Solen som Ceres, blev planeten degraderet til asteroide. I 2006 blev den opgraderet til dværgplanet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig