Amfibolgruppen, gruppe af silikatmineraler, der har stor udbredelse i magmabjergarter og metamorfe bjergarter. Navnet blev givet i 1801 af den franske mineralog René Just Haüy for at beskrive den dengang uoverskueligt store variation i udseende og kemisk sammensætning, som gruppen viste.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet amfibol kommer af græsk amfibolos 'tvetydig, uvis'.
Amfibolgruppen er kemisk meget bredt sammensat, hvilket fremgår af gruppens generelle formel: A0-1B2C5T8O22(OH,O,F,Cl)2, hvor A kan være Na eller K, B kan være Na, Li, Ca, Mn, Fe2+ eller Mg, C kan være Mg, Fe3+, Mn, Al eller Ti og T kan være Si eller Al.
De fleste amfiboler krystalliserer monoklint, men amfiboler, der mangler calcium i B-positionen, og som er rige på magnesium og jern, kan krystallisere både monoklint og orthorombisk. Anthofyllit er fx orthorombisk (en orthoamfibol), cummingtonit med næsten samme kemiske sammensætning er monoklin (en klinoamfibol).
| A | B | C | T | |
|---|---|---|---|---|
| Mg-Fe-Mn amfiboler | ||||
| anthophyllit | (Mg, Fe)2 | (Mg, Fe)5 | Si8 | |
| gedrit | (Mg, Fe)2 | (Mg, Fe)3Al2 | Si6Al2 | |
| cummingtonit | (Mg, Fe)2 | (Mg, Fe)5 | Si8 | |
| Ca amfiboler | ||||
| tremolit-actinolit | Ca2 | (Mg, Fe)5 | Si8 | |
| hornblende | Ca2 | (Mg, Fe)4Al | Si7Al | |
| edenit | Na | Ca2 | (Mg, Fe)5 | Si7Al |
| pargasit | Na | Ca2 | (Mg, Fe)4Al | Si6Al2 |
| kaersutit | Na, K | Ca2 | (Mg, Fe)4Ti | Si6Al2 |
| Na-Ca amfiboler | ||||
| richterit | Na | CaNa | (Mg, Fe)5 | Si8 |
| Na amfiboler | ||||
| arfvedsonit | Na | Na2 | (Fe2+)4Fe3+ | Si8 |
| riebeckit | Na2 | (Fe2+)3(Fe3+)2 | Si8 | |
| glaukofan | Na2 | Mg3Al2 | Si8 | |
Fælles for alle amfiboler er, at de danner prismatiske til nåleformede krystaller, evt. udviklet som asbest. De har alle god spaltelighed efter to retninger, der danner vinkler på 56° og 124° med hinanden. Hårdheden er 5-6, massefylden varierer fra 2,9 til 3,6 g/cm3, idet de jernrige amfiboler har de højeste massefylder. Farven varierer fra farveløs og hvid til brun, grøn, blå og sort, de magnesiumrige med de svageste farver, de jern- og manganrige med de kraftigste.
Amfibolerne inddeles i fire grupper på grundlag af de dominerende kationer i formlens B-position:
Mg-Fe-Mn amfibolerne, fx anthophyllit og cummingtonit, findes udelukkende i metamorfe bjergarter, fx metamorfoserede ultramafiske magmabjergarter og metamorfoserede sedimentære jernmalme.
Ca amfibolerne findes såvel i magmabjergarter som i metamorfe bjergarter og er fx udbredt i granit, granodiorit og syenit. De er ofte dannet sent under magmaers størkning, ofte ved nedbrydning af pyroxen pga. et stigende vandindhold i restsmelten. Indholdet af amfiboler i metamorfe bjergarter ændrer sig med metamorfosegraden. Ved lav metamorfosegrad dannes tremolit-actinolit i grønskifre, ved højere grad forskellige former for hornblende i bl.a. bjergarten amfibolit.
Na-Ca amfibolerne findes i såvel magma- som metamorfe bjergarter.
Alkaliamfibolerne findes sammen med alkalipyroxener i peralkaline granitter, syenitter, nefelinsyenitter og gnejser. Et eksempel er arfvedsonit, der findes i agpaitiske nefelinsyenitter. Glaukofan findes i bjergarter metamorfoseret ved høje tryk og temperaturer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.