ajle

Ajle er husdyrenes urin. Ajle blev indtil 1970’erne opbevaret i separate ajlebeholdere og spredtes på markerne ved hjælp af en gammeldags ajletønde. Ajlen udgjorde et vigtig gødningsmiddel på grund af dens høje indhold af plantetilgængeligt kvælstof, primært ammonium, og kalium. Ajle har et højt pH, hvilket i kombination med det høje ammoniumindhold medfører et stort potentiale for tab af ammoniak.

Efter fremkomsten af stalde med spaltegulve, der tillader både ajle, faste ekskrementer og strøelse at falde ned i et fælles opsamlingssystem, indgår ajle i vidt omfang i gylle, der er en blanding af fast og flydende husdyrgødning.

For både ajle- og gyllebeholdere gælder, at de skal være tætte for at undgå ammoniakfordampning til luften. Det er desuden forbudt at udlede ajle/gylle til vandløb, hvor ammoniakken er giftig og indholdet af nedbrydeligt organisk stof medfører et biokemiske iltforbrug, der kan være mange gange højere end spildevands. Konsekvenserne af sådanne udledninger er iltsvind og fiskedød.