agurk

Agurk.

.

Som noget nyt, købes der i dag til madpakkerne små agurker, som bliver kaldt skoleagurker.

.

De små tykke drueagurker.

.

Agurk er en klatrende grøntsagsplante. Den stammer formentlig fra Nordøstindien, og den har været dyrket i mindst 3000 år. Agurker inddeles i salatagurker med lange, slanke og kernefri frugter, asieagurker med buttede, kernerige frugter med et tykt, kernefrit kødlag og drueagurker med små, børstebesatte frugter med tyndt kød, undertiden med bløde, umodne kerner. Kernerne er agurkens frø,

Faktaboks

Etymologi
Ordet agurk kommer af tysk (Au)gurke, af polsk ogorek, af nyere græsk angouri, måske af agouros 'umoden'.
Også kendt som

Cucumis sativus

Planten kræver meget vand og varme for at kunne udvikle de vandrige frugter, der består af 97% vand. Agurkerne høstes grønne og umodne. Hos salatagurker og visse drueagurker dannes frugterne uden befrugtning (parthenocarpt).

Agurken kom til Danmark i 1700-1800-tallet. I dag er salatagurk næst efter tomat vores mest almindelige grøntsagskultur i væksthus. Alligevel importeres over halvdelen af hjemmemarkedets forbrug. Vi er næsten selvforsynende med asier fra friland, mens mange drueagurker importeres.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig