Væksthus. Danmarks største tomatgartneri i Bellinge på Fyn. Væksthusene dækker 92.000 m2, og gartneriet har egen vandboring og kraftvarmeanlæg. Tomaterne dyrkes i stenuld, vandes med et drypvandingsanlæg og håndplukkes, når de er modne; der anvendes udelukkende biologisk skadedyrsbekæmpelse. Fra hver plante kan der høstes omkring 25 kg tomater, i alt ca. 55 mio. kg om året. Fotografi fra 2001.

.

Væksthus, drivhus, bygning beregnet til dyrkning af planter under beskyttede forhold; se også drivbænk og udestue. Væksthuset tillader så meget som muligt af den naturlige stråling fra Solen at komme ind gennem klimaskærmen, dvs. vægge og tag. Da klimaskærmen begrænser varmetabet til den kolde luft udenfor, holdes varmen fra Solen i huset. Kun en mindre del af opvarmningen skyldes den såkaldte drivhuseffekt, dvs. at Solens kortbølgede stråler kan trænge ind i væksthuset, mens den langbølgede stråling ikke kan trænge ud. Væksthuse til erhvervsbrug opvarmes i dag (2015) hovedsagelig vha. fjernvarme eller olie/gaskedler.

Væksthuse bruges primært til produktion af grøntsager, snitblomster og potteplanter, men også til produktion af fx planteskoleplanter.

Historie

Væksthus. Orangeriet ved Fredensborg Slot blev opført i midten af 1720'erne som en treskibet hal med en glasvæg mod syd. På denne tegning fra 1728 af H.C. Lønborg ses rækker af laurbærtræer udplantet i potter. Et moderne orangeri opførtes i 1995 i Den Reserverede Have. Her opbevares en række ca. 250 år gamle myrtetræer, som oprindelig var udstillet i det for længst nedrevne orangeri ved Rosenborg Slot.

.

I England og Frankrig begyndte væksthusenes historie i begyndelsen af 1600-t., i Danmark omkring 1650 ved Rosenborg Slot, hvor Christian 4. indrettede et mindre væksthus. Christian 5. opførte 1670-73 et egentligt orangeri, der anvendtes til overvintring af eksotiske buske og træer, især orangetræer, fx appelsintræer. I de følgende år etableredes et større væksthusanlæg på Rosenborg, og herfra spredte interessen for væksthuse sig til de øvrige kongelige slotte og herregårde. I midten af 1800-t. havde væksthusene udviklet sig fra primitive opbevaringssteder for frostfølsomme planter til store, kontrollerede vækstmiljøer, ikke mindst pga. den store tilgang af planter fra udlandet i denne periode; se også stueplanter. I 2011 var det samlede væksthusareal i Danmark til erhvervsmæssigt brug ca. 450 ha.

Konstruktion og indretning

Væksthuse benyttes med varierende konstruktion over store dele af verden. I de tempererede egne benyttes oftest en aluminiumkonstruktion med glas eller plastplader som klimaskærm. I de varmere egne og i mange ulande benyttes en billigere konstruktion af metalbuer og plastfolie.

Væksthuse til erhvervsformål har udstyr, der sikrer det rette klima, en korrekt vanding og ernæring af planterne samt optimale arbejdsforhold. Temperaturen og luftfugtigheden kan styres vha. opvarmning og ventilation, og i vinterperioden er det muligt at benytte kunstlys for at øge planteproduktionen. Bliver Solens indstråling for stor, er der mulighed for at benytte skyggegardiner. I stedet for skyggegardiner kan man sprøjte skyggemidler (baseret på kridt) på væksthuset for at nedsætte indstrålingen. Dette benyttes ved konstant behov for skygning. Gardinerne benyttes også om natten til at nedsætte væksthusets varmetab. Der findes endvidere mørklægningsgardiner, så daglængden kan kontrolleres. For at sikre en optimal fotosyntese kan væksthuset tilføres CO2. Planterne kan vandes automatisk vha. gødningsanlæg, der sikrer den rette ernæring (se også vanding). I større moderne væksthuse reguleres klimaet af computere for at sikre den optimale planteproduktion.

Væksthuse, der ikke har installeret varmeanlæg, kaldes koldhuse, mens væksthuse, der har installeret køleanlæg, kaldes alpinhuse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig