ZZ Top

ZZ Top ved en koncert i 2016.
Af /Flickr.
Licens: CC BY 2.0

Artikelstart

ZZ Top er en amerikansk rockgruppe, der blev dannet i 1969 af Billy Gibbons (f. 1950), guitar og sang, "Dusty" Hill (1949-2021), bas, og Frank Beard (f. 1949), trommer. Efter Dusty Hills død blev gruppens guitartekniker, Elwood Francis, ny bassist.

Med base i Texas turnerede trioen i 1970'erne med deres solide tre-akkorders boogie-rock og blev hurtigt et populært navn i USA. Det internationale gennembrud kom med albummet Eliminator (1983), der indeholdt hits som Gimme All Your Lovin', Sharp Dressed Man og Legs. Her anvendte bandet bl.a. synthesizere, hvilket gav musikken en mere poppet accent.

Takket være en række iøjnefaldende musikvideoer, sans for det showprægede og et image med langt skæg, hatte og solbriller fik ZZ Top i 1980'erne flere hits, samtidig med at bandet konsoliderede sig som en populær liveattraktion.

Studiealbum

  • ZZ Top's First Album (1971)
  • Rio Grande Mud (1972)
  • Tres Hombres (1973)
  • Fandango! (1975)
  • Tejas (1976)
  • Degüello (1979)
  • El Loco (1981)
  • Eliminator (1983)
  • Afterburner (1985)
  • Recycler (1990)
  • Antenna (1994)
  • Rhythmeen (1996)
  • XXX (1999)
  • Mescalero (2003)
  • La Futura (2012)

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig