Faktaboks

Yakov Malkiel
Født
22. juli 1914, Kyiv, Ukraine
Død
24. april 1998

Yakov Malkiel var romansk filolog. Han var født i Kyiv, Ukraine, i en jødisk familie. Han studerede romansk filologi i 1930'erne på Humboldt Universitet i Berlin (dengang Friedreich Wilhelm universitet), bl.a. hos Meyer-Lübke. I 1940 emigrerede han til USA. Fra 1942 til 1983 var han professor i romansk filologi ved Berkeley University, USA.

Malkiel står inden for historisk romansk lingvistik som den store fornyer, hvad angår etymologi og orddannelse, især inden for iberoromansk. Hans skarpe teoretiske overvejelser har ofte et kulturhistorisk og socialt perspektiv. Malkiel grundlagde i 1946 tidsskriftet Romance Philology og var fra 1971 medlem af American Academy of Arts and Sciences.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig