romansk filologi

Artikelstart

Romansk filologi, romanistik, videnskabsgren, som studerer de romanske sprog, deres litteratur, især den ældre, og deres kultur. Romansk filologi udviklede sig først som en del af den indoeuropæiske sammenlignende sprogvidenskab på linje med fx germansk og slavisk filologi, men havde det fortrin, at man arbejdede med et kendt og velbeskrevet grundsprog, latin. Derfor kom romansk filologi hurtigt til at danne mønster ved hypotesedannelser og beskrivelser inden for andre filologiske områder.

Selvom man allerede siden Dante havde været klar over de romanske sprogs indbyrdes slægtskab, tillægges grundlæggelsen af den romanske filologi F. Raynouard og Fr. Diez ca. 1820-30. Det dominerende træk i denne tidlige periode var på den ene side opbygningen af en historisk, komparativ grammatik ud fra opstilling af fonetiske og grammatiske korrespondenser mellem sprogene og fastlæggelsen af sikre etymologier og på den anden udgivelse af de ældste romanske tekster. Især tyske og franske filologer som W. Meyer-Lübke, Gaston Paris, Hugo Schuchardt og Joseph Bédier (1864-1938) opdyrkede den romanske filologi på disse felter. En anden hovedstrømning, dialektologien, etableret af italieneren G.I. Ascoli i 1870'erne, dannede grundlag for udarbejdelsen af sprogatlas over de romanske sprog og dialekter i begyndelsen af 1900-t.

Den romanske filologi udviklede sig i samklang med nationale vækkelser og strømninger, især karakteristisk i Italien og Rumænien, som først opnåede samling og selvstændighed i hhv. 1870 og 1918. Under indflydelse fra strukturalismen har hovedvægten i romansk filologi, som i lingvistikken i det hele taget, i 1900-t. ligget på synkrone studier over enkeltfænomener og -sprog, ofte i et typologisk perspektiv. I de seneste år har de diakrone studier dog i en vis udstrækning genvundet terræn.

I Danmark har den romanske filologi stået stærkt siden slutningen af 1800-t., da Thor Sundby i 1887 blev den første professor i romansk filologi ved Københavns Universitet. Især studiet af moderne fransk har været dyrket af internationalt kendte danske filologer som K. Nyrop, Kr. Sandfeld, H. Sten, V. Brøndal, A. Blinkenberg, K. Togeby, P. Høybye og E. Spang-Hanssen. Også inden for de andre romanske sprog er der ydet værdifulde bidrag til studiet af romansk filologi, herunder ikke mindst Sandfelds studier over rumænsk og Stens over portugisisk. Se også filologi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig