Faktaboks

William G. Kaelin Jr.
Født
23. november 1957, New York City, New York, USA
Gregg L. Semenza, Sir Peter John Ratcliffe og William G. Kaelin Jr.
William G. Kaelin Jr. yderst til højre sammen med Sir Peter J. Ratcliffe (i midten) og Gregg L. Semenza, som han modtog Nobelprisen i fysiologi/medicin med i 2019.
Gregg L. Semenza, Sir Peter John Ratcliffe og William G. Kaelin Jr.
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

William G. Kaelin Jr. er en amerikansk læge og kræftforsker. I 2019 modtog han Nobelprisen i fysiologi/medicin sammen med Sir Peter J. Ratcliffe (født 1954) og Gregg L. Semenza (født 1956) for deres opdagelse af, hvordan celler tilpasser sig den varierende mængde ilt i celler og væv. Ilt er nødvendig, for at cellerne, og dermed kroppen hos dyr og mennesker, kan fungere og leve og omdanne føde til energi.

Kaelin har sammen med Ratcliffe og Semenza afdækket, hvordan cellerne tilpasser sig varierende iltniveauer, og de har opdaget de molekylære mekanismer, der regulerer genernes aktivitet som svar på forskellige niveauer af ilt i celler og væv. Disse opdagelser har betydning for behandlingen af anæmi (blodmangel), kræft og mange andre sygdomme.

Kaelin Jr. er ansat ved Dana Farber Cancer Institute, Harvard Medical School, Boston, USA. Den engelske læge og forsker Sir Peter J. Ratcliffe er fra Oxford University og The Francis Crick Institute i London, mens den amerikanske børnelæge og forsker Gregg L. Semenza er tilknyttet Johns Hopkins University, Baltimore, USA.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig