Den franske forfatter Victor Segalen var uddannet marinelæge. Han gjorde i 1902-1905 tjeneste på et skib i Fransk Polynesien, hvor mødet med den eksistenstruede oprindelige befolkning inspirerede ham til romanen Les Immémoriaux (1907) om guders og menneskers undergang. Selvom han allerede havde vist interesse for litteratur (bl.a. Joris-Karl Huysmans' forfatterskab) og havde skrevet en afhandling om sygdomstilfælde i litterære værker, var det rejsen, der bragte digteren frem i ham. En konstant udlængsel fik ham til at lære sig kinesisk og førte ham til Kina i 1909-1913 og to gange siden for at foretage etnografiske og arkæologiske studier i det indre af landet. Disse aktiviteter tærede i den grad på hans helbred, og han døde som 41-årig. En imaginær rejseberetning, Équipée, udkom posthumt i 1929, og to egentlige rejseberetninger og -noter, De Pékin aux marches thibétaines 1923-1924 samt L'Art funéraire à l'époque des Han 1955.
Victor Segalen
Faktaboks
- Født
- 14. januar 1878, Brest
- Død
- 23. maj 1919, Huelgoat, Bretagne
Forskellighedens æstetik
Det eksotiske i den fjerne verden opfattede Segalen som "forskellighedens æstetik" ("Notes sur l'Exotisme", posthumt 1955). Verden var multikulturel, men maorierne var ved at uddø, og det kinesiske kejserrige brød sammen. I det lys skal Segalens hovedværk, Stèles (1912) ses, prosadigte med tekster, som kunne stå på de kinesiske steler, gravmæler eller mindesmærker, almengyldige og personlige på samme tid: Kejseren, der udsteder et "edikt" om sin egen storslåede grav, forsmår ikke naboen, den ydmyge landsby med dens stemmer.
Kunst og musik
Segalens interesse for Paul Gauguin, der var død tre måneder før hans ankomst til øen Hiva-Oa, og hvis sidste ejendele han hjembragte, førte til en Hommage à Gauguin (1919). Imaginære malerier gav Segalen sproglig form i prosadigtene i Peintures (1916, dansk uddrag Af Magiske malerier, 2005), hvor hans interesse for "det forskellige", "smagen for en anden verden", går igen. Et samarbejde med Claude Debussy om et musikalsk drama, Orphée-Roi, strandede derimod, men vidner om Segalens konstante interesse for nye horisonter, også i kunst og musik.
Læs mere i Den Store Danske
Litteratur
- Bouillier, Henri (1961). Victor Segalen. Paris: Mercure de France.
- Courtot, Claude (1984). Victor Segalen. Éd. Henri Veyrier.
- Forsdick, Charles (2000. Victor Segalen and the aesthetics of diversity: journeys between cultures. Oxford: Oxford University Press.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.