Vester Hæsinge Kirke er angiveligt i sin kerne en romansk kirke, som blev bygget markant om i den gotiske periode, der vidner om senmiddelalderens nye smag og behov til kirken. Der er i kirken inventar fra flere perioder, men særligt bemærkelsesværdig er altertavlen med et maleri af Joakim Skovgaard.
Kirken ligger i den sydlige del af Vester Hæsinge omtrent 10 kilometer nord for Faaborg.
Kirkens kerne er angiveligt et romansk skib, men den kaldes en langhuskirke, da den i senmiddelalderen blev bygget om til et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. I den sengotiske periode opførte man et tværstillet tårn mod vest, og i slutningen af 1800-tallet tilføjede man et våbenhus på skibets nordside.
I dag er kirken hvidkalket med nyere partier i blank mur med synlige byggematerialer, og den har skifertage.
Vester Hæsinge Kirke kan i sin kerne have dele af en romansk kirke, men af denne er der ingen spor bevaret.
Senere i middelalder ombyggede man kirken til et gotisk langhus. Her benyttede man rå kampesten som byggemateriale, hvilket gør det sværere at skelne eventuel romanske dele, da de romanske kirker ofte var bygget af naturmaterialer som marksten.
I den sengotiske periode opførte man det tværstillede tårn vest for skibet, hvis rygning er vinkelret på skibets længderetning. Dets underdel er i kampesten, mens den øvre del er i teglsten.
Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
Om- og tilbygningen i 1892-1893
Ved en gennemgribende restaurering i 1892-1893 ommurede man langhusets støttepiller og tårnets øvre del, ligesom man dækkede langhuset med skifertag og opførte våbenhuset på nordsiden af skibet.
Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.
I Vester Hæsinge Kirke store dele af inventaret fra slutningen af 1800-tallet, heriblandt altertavlen med maleri af Joakim Skovgaard.
I koret står der en romansk døbefont af granit. Den er enkel i udformning, og den står på en firkantet fod med hjørnehoveder.
Altertavlen har et maleri af Joakim Skovgaard, der stilistisk kan karakteriseres som realisme. Det er fra 1893 og afbilder den gode hyrde.
Bænkene med enkle, nygotiske gavle og prædikestolen er antageligt fra samme tid. Prædikestolen er traditionelt opbygget med høje fag, hvori der er malerier.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.