Vega er den klareste stjerne i stjernebilledet Lyren og himlens femteklareste stjerne. Stjernen, der er fremstår blå-hvid, er synlig hele året fra Danmark.

Faktaboks

Etymologi

Vega er det arabiske navn for den klare stjerne med den astronomiske betegnelse α Lyrae.

Vegas tilsyneladende størrelsesklasse er 0,03 magnituder og dens afstand fra Jorden er ret præcist 25 lysår.

Vegas alder, levetid og vægt

Vega er en hurtigt roterende variabel stjerne der er omkring 500 mio. år gammel; dens forventede levetid er cirka 1 mia. år.

Stjernen er godt dobbelt så tung som Solen, men Vega en lavere andel af grundstoffer tungere end helium end Solen.

Observationen af Vega

Vega er én af de mest studerede stjerner på nattehimlen og var således den første stjerne, bortset fra Solen, hvor man målte lysspektret og én af de første, der som astronomer registrerede fotografisk.

Vega var også én af de første stjerner, hvis afstand kunne estimeres vha. den geometriske parallaksemetode.

Referencepunkt for andre stjerner

Vega har bl.a. fungeret som referencepunkt for andre stjerner, herunder ift. kalibrering af den fotometriske lysstyrkeskala m.m.

Observationer tyder på, at Vega er omgivet af en støvskive, der kan være begyndelsen på dannelsen af et planetsystem.

Polstjerne

Vega var en polstjerne på den nordlige himmelkugle for omkring 14.000 år siden og vil igen indtage denne position om yderligere knap 14.000 år.

Sommertrekanten

Sammen med stjernerne Altair og Deneb danner Vega en retvinklet trekant kaldet Sommertrekanten med Vega i spidsen af den rette vinkel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig