Vantinge Kirke er en lille sengotisk kirke med inventar fra kirkens lange historie. Særlig bemærkelsesværdig er den harmoniske romanske døbefont og den senbarokke altertavle.
Kirken ligger i den nordøstlige udkant af den lille by omtrent midtvejs mellem Faaborg og Odense.
Den sengotiske kirke består af et kor og skib, som er forlænget mod vest. I samme periode blev et våbenhus tilføjet mod syd, og mod vest er i første halvdel af 1600-tallet opført et tårn af bindingsværk.
I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.
Kirken er opført i den sengotiske periode i teglsten. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddørens dørhul er endnu i brug om end med en moderne dør i, mens norddøren er muret til.
Den lille kirke har en traditionel grundplan med et rektangulært kor og skib. Sidstnævnte var formentlig ca. 9 meter langt, inden det blev forlænget i senmiddelalderen, så bygningen i alt kun var ca. 14,5 meter lang.
Den gotiske stil kendes på korets trappeformede taggavlen med kamtakker.
Den gotiske periodes byggerier er yderligere kendetegnet ved systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
I den sengotiske tid opførte man våbenhuset på skibets sydside. Det har en taggavl med blændinger og kamtakker. Sydgavlen er dog delvist ommuret i 1925.
Et lavt tårn af bindingsværk blev i 1600-tallets første halvdel tilføjet ved skibets vestgavl. I tidens løb er tømmeret udskiftet og tavlene omsat mange gange, så det nuværende tårn indeholder få oprindelige dele, selvom konstruktionen formentlig er den originale.
Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af koret krydshvælvede loft og skibets flade, pudsede loft. Mellem skibet og koret er der en irregulær korbue, som sandsynligvis er ommuret.
I Vantinge Kirke er bænkene i 1889 udskiftet til de nuværende, som har høje, glatte endegavle med pyramideafdækning. Derudover er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen, barokken og historicismen er fint repræsenteret.
Foran korbuen står der i skibet en romansk døbefont af granit. Kummen har under mundingen et svagt fremspringende bælte med rankeslyng i relief over en rundstav, og den står på et terningkapitæl med hjørnehoveder.
Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den sengotiske periode omkring 1475-1500. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.
Altertavle fra omkring 1710-1720 er tilskrevet billedhugger Michael Tuisch. Den er arkitektonisk opbygget omkring to store søjler og bagvedliggende pilastre, dvs. halvsøjler, der bærer en gesims. Mellem søjlerne er der et maleri af Jesus hos Martha og Maria, der er malet af Viggo Bang. Det er en kopi efter Anton Dorphs maleri fra 1874 i Skt. Stefans Kirke i København.
Prædikestolen fra 1877 har en kurv med fire fag, der er adskilt af små halvsøjler. Den har siden 1963 været malet i blå og grønne farver med forgyldte detaljer og indskrifter i de store felter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.