Ulricehamns Skicenter et et lille svensk skiområde, der ligger ca. 350 km fra København og ca. 100 km fra Göteborg.

En rød pist

Der er syv pister og syv lifter i skiområdet. Der er kun tale om træklifter. Hovedliften kører dog som dobbelt lift. En enkelt pist er rød, men derudover er der to gode blå pister. Største højdefald er på 135 meter, og længste nedfart er på 850 meter. Der er også et godt område til børn og andre nybegyndere. Desuden er der en mindre snowpark.

Gode muligheder for langrend

I Ulricehamn er der gode muligheder for langrend. Blandt andet findes Nordeuropas mest moderne kunstsne-anlæg med et 3,5 km langt oplyst spor.

Om sommeren er Ulricehamns Skicenter meget velegnet til MTB-kørsel. Både sommer og vinter er der gode overnatningsmuligheder i Ulricehamn by.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig