Vicepræsident
Kombinationsbillede af Mike Pence og Kamala Harris. De to billeder er taget i oktober 2020. På daværende tidspunkt var Mike Pence vicepræsident for Donald Trump - og Kamala Harris var endnu ikke blevet vicepræsident for Joe Biden, men 2020-valgkampen var i gang, og hun var nomineret til posten. Pence og Harris mødes her i en tv-duel i forbindelse med valgkampen.
Af //AFP/Ritzau Scanpix.

USA's vicepræsident er den næsthøjest placerede repræsentant for den udøvende magt i den føderale regering. Vicepræsidenten er fast medlem af det nationale sikkerhedsråd og formelt set også præsident for Senatet. Vicepræsidentens besøg i Senatet er dog sjældne, og sker som regel kun for at bryde dødvandet i tilfælde af stemmelighed i den 100 personer store forsamling.

Vicepræsidentembedets udvikling

Man siger ofte, at vicepræsidenten blot befinder sig "et hjerteslag fra præsidentembedet", og at vedkommendes vigtigste funktion er at være klar til at overtage ledelsen, hvis præsidenten dør eller bliver ude af stand til at varetage sit embede. Derudover giver USA's forfatning ikke mange formelle beføjelser, men i nyere tid er det blevet stadigt mere almindeligt, at vicepræsidenten fungerer som en nær rådgiver eller partner for præsidenten, og får tildelt konkrete ansvarsområder.

Forfatningens formelle krav til en vicepræsidentkandidat er de samme som for USA's præsident: Vedkommende skal være født i USA, være mindst 35 år gammel og have boet mindst 14 år i landet. I den oprindelige forfatning var det ganske enkelt den kandidat, som fik næstflest stemmer ved et præsidentvalg, der blev vicepræsident.

Liste over amerikanske vicepræsidenter

Embedet som vicepræsident har 17 gange stået tomt i kortere eller længere perioder, og der er derfor enkelte huller i listen. Der har i alt været 49 vicepræsidenter i USA; 15 af disse er senere blevet præsidenter.

Herunder ses de enkelte vicepræsidenter, den periode, de har siddet, samt den præsident, de har siddet for.

Periode Vicepræsident Siddende præsident (parti)
1789–1797 John Adams George Washington (F)
1797–1801 Thomas Jefferson John Adams (F)
1801–1805 Aaron Burr Thomas Jefferson (A)
1805–1809 George Clinton Thomas Jefferson (A)
1809–1812 George Clinton James Madison (A)
1813–1814 Elbridge Gerry James Madison (A)
1817–1825 Daniel D. Tompkins James Monroe (A)
1825–1829 John C. Calhoun John Quincy Adams (A)
1829–1832 John C. Calhoun Andrew Jackson (D)
1833–1837 Martin Van Buren Andrew Jackson (D)
1837–1841 Richard Mentor Johnson Martin Van Buren (D)
1841 John Tyler William Henry Harrison (W)
1845–1849 George Mifflin Dallas James Knox Polk (D)
1849–1850 Millard Fillmore Zachary Taylor (W)
1853 13 William Rufus King Franklin Pierce (D)
1857–1861 John C. Breckinridge James Buchanan (D)
1861–1865 Hannibal Hamlin Abraham Lincoln (R)
1865 15 Andrew Johnson Abraham Lincoln (R)
1869–1873 Schuyler Colfax Ulysses S. Grant (R)
1873–1875 Henry Wilson Ulysses S. Grant (R)
1877–1881 William A. Wheeler Rutherford B. Hayes (R)
1881 Chester A. Arthur James A. Garfield (R)
1885 Thomas A. Hendricks Grover Cleveland (D)
1889–1893 Levi P. Morton Benjamin Harrison (R)
1893–1897 Adlai E. Stevenson Grover Cleveland (D)
1897–1899 Garret A. Hobart William McKinley (R)
1901 Theodore Roosevelt William McKinley (R)
1905–1909 Charles W. Fairbanks Theodore Roosevelt (R)
1909–1912 James S. Sherman William Howard Taft (R)
1913–1921 Thomas R. Marshall Woodrow Wilson (D)
1921–1923 Calvin Coolidge Warren G. Harding (R)
1925–1929 Charles G. Dawes Calvin Coolidge (R)
1929–1933 Charles Curtis Herbert Hoover (R)
1933–1941 John Nance Garner Franklin D. Roosevelt (D)
1941–1945 Henry A. Wallace Franklin D. Roosevelt (D)
1945 23 Harry S. Truman Franklin D. Roosevelt (D)
1949–1953 Alben W. Barkley Harry S. Truman (D)
1953–1961 Richard M. Nixon Dwight D. Eisenhower (R)
1961–1963 Lyndon B. Johnson John F. Kennedy (D)
1965–1969 Hubert H. Humphrey Lyndon B. Johnson (D)
1969–1973 Spiro T. Agnew Richard M. Nixon (R)
1973–1974 Gerald R. Ford Richard M. Nixon (R)
1974–1977 Nelson A. Rockefeller Gerald Ford (R)
1977–1981 Walter F. Mondale Jimmy Carter (D)
1981–1989 George Bush Ronald Reagan (R)
1989–1993 Dan Quayle George Bush (R)
1993–2001 Al Gore Bill Clinton (D)
2001–2009 Dick Cheney George W. Bush (R)
2009–2017 Joe Biden Barack Obama (D)
2017–2021 Michael Pence Donald Trump (R)
2021– Kamala Harris Joe Biden (D)

Partier

Den 12. forfatningstilføjelse

Da der hurtigt efter forfatningens vedtagelse opstod rivaliserende politiske grupperinger, viste dette sig dog at være uhensigtsmæssigt, eftersom præsidenter risikerede at få deres argeste rival som vicepræsident. Derfor vedtog man i 1804 den 12. forfatningstilføjelse, der overlod det til en præsidentkandidat selv at vælge sin vicepræsidentkandidat. Formelt set vælges vicepræsidenten dog – ligesom præsidenten – på det nationale partikonvent.

Vicepræsidenten som strategisk valg

Præsidentkandidaters valg af running mate tillægges ofte stor betydning som et vidnesbyrd om deres dømmekraft og valgstrategi. Udover at vicepræsidentkandidaten skal være klar til om nødvendigt at overtage præsidentembedet, kan der være tale om særlige hensyn til grupperinger i partiet. Valget kan også være begrundet i håbet om, at det muliggør en sejr i et bestemt segment af vælgere eller en bestemt region eller delstat ved præsidentvalget. For præsidentkandidater uden erfaring i Washington, kan en primær begrundelse også være ønsket om at få råd og hjælp fra et erfarent tidligere medlem af Kongressen eller en person, der af andre årsager er bekendt med den politiske proces i Washington, D.C..

Den 25. forfatningstilføjelse

Mange amerikanske vicepræsidenter er endt som præsidenter – enten ved efterfølgende at stille op til valg, eller fordi den siddende præsident er død i utide. Indtil vedtagelsen af den 25. forfatningstilføjelse i 1967, fik en vicepræsident, der i utide blev præsident, ikke selv nogen vicepræsident. Med den 25. forfatningstilføjelse blev det muligt straks at udpege en ny vicepræsident.

Samtidig skabte tilføjelsen også en procedure, der gør det muligt for vicepræsidenten at overtage præsidentembedet – kortvarigt eller helt frem til næste valg – hvis den siddende præsident ikke selv er i stand til at varetage embedet. Magten kan overdrages frivilligt af præsidenten, hvilket har fundet sted et par gange, hvor præsidenter kortvarigt har været i narkose i forbindelse med operationer.

Der er dog også en mulighed for, at vicepræsidenten sammen med et flertal af kabinettet kan beslutte, at magten skal overdrages, hvis de grundet sygdom eller mentale problemer ikke mener, at præsidenten fortsat kan varetage embedet på forsvarlig vis. Denne bestemmelse har dog endnu aldrig været anvendt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig