USA's vicepræsident

Man siger ofte, at vicepræsidenten blot befinder sig "et hjerteslag fra præsidentembedet", og at vedkommendes vigtigste funktion er at være klar til at overtage ledelsen, hvis præsidenten dør eller bliver ude af stand til at varetage sit embede. Derudover giver USA's forfatning ikke mange formelle beføjelser, men i nyere tid er det blevet stadigt mere almindeligt, at vicepræsidenten fungerer som en nær rådgiver eller partner for præsidenten, og får tildelt konkrete ansvarsområder.

Forfatningens formelle krav til en vicepræsidentkandidat er de samme som for USA's præsident: Vedkommende skal være født i USA, være mindst 35 år gammel og have boet mindst 14 år i landet. I den oprindelige forfatning var det ganske enkelt den kandidat, som fik næstflest stemmer ved et præsidentvalg, der blev vicepræsident.

Se også amerikanske vicepræsidenter for en liste over de enkelte vicepræsidenter gennem tiden.

Da der hurtigt efter forfatningens vedtagelse opstod rivaliserende politiske grupperinger, viste dette sig dog at være uhensigtsmæssigt, eftersom præsidenter risikerede at få deres argeste rival som vicepræsident. Derfor vedtog man i 1804 den 12. forfatningstilføjelse, der overlod det til en præsidentkandidat selv at vælge sin vicepræsidentkandidat. Formelt set vælges vicepræsidenten dog – ligesom præsidenten – på det nationale partikonvent.

Præsidentkandidaters valg af running mate tillægges ofte stor betydning som et vidnesbyrd om deres dømmekraft og valgstrategi. Udover at vicepræsidentkandidaten skal være klar til om nødvendigt at overtage præsidentembedet, kan der være tale om særlige hensyn til grupperinger i partiet. Valget kan også være begrundet i håbet om, at det muliggør en sejr i et bestemt segment af vælgere eller en bestemt region eller delstat ved præsidentvalget. For præsidentkandidater uden erfaring i Washington, kan en primær begrundelse også være ønsket om at få råd og hjælp fra et erfarent tidligere medlem af Kongressen eller en person, der af andre årsager er bekendt med den politiske proces i Washington, D.C..

Mange amerikanske vicepræsidenter er endt som præsidenter – enten ved efterfølgende at stille op til valg, eller fordi den siddende præsident er død i utide. Indtil vedtagelsen af den 25. forfatningstilføjelse i 1967, fik en vicepræsident, der i utide blev præsident, ikke selv nogen vicepræsident. Med den 25. forfatningstilføjelse blev det muligt straks at udpege en ny vicepræsident.

Samtidig skabte tilføjelsen også en procedure, der gør det muligt for vicepræsidenten at overtage præsidentembedet – kortvarigt eller helt frem til næste valg – hvis den siddende præsident ikke selv er i stand til at varetage embedet. Magten kan overdrages frivilligt af præsidenten, hvilket har fundet sted et par gange, hvor præsidenter kortvarigt har været i narkose i forbindelse med operationer.

Der er dog også en mulighed for, at vicepræsidenten sammen med et flertal af kabinettet kan beslutte, at magten skal overdrages, hvis de grundet sygdom eller mentale problemer ikke mener, at præsidenten fortsat kan varetage embedet på forsvarlig vis. Denne bestemmelse har dog endnu aldrig været anvendt.

• USA's præsident
• amerikanske præsidenter
• amerikanske vicepræsidenter
• præsidentvalg i USA
• Senatet
• Kongressen
• USA's forfatning