Torbenfeld.

.

Torbenfeld.

.

Torbenfeld. Den gamle avlsgård.

.

Torbenfeldt hovedbygning.

.

Torbenfeld, Torbenfeldt, 1668-1907 Frydendal, hovedgård (sædegård) 15 km sydvest for Holbæk. Gården er nævnt 1377, ejet af bl.a. slægterne Moltke, Gøye og Brahe, 1668 erhvervet af Frederik 3.; fra 1671 ejet af skiftende slægter, siden 1873 Treschow.

På en holm i en sø ligger den trefløjede hovedbygning med kamtakkede gavle og kviste. Sydfløjen med hvælvede kældre, til dels fra 1400-t., blev ombygget og fik tårn i 1650'erne; portfløjen i øst er fra 1577 (ombygget 1755), og nordfløjen fra 1767 har hjørnetårne fra 1906, da hele anlægget blev restaureret ved C.M. Smidt. Forpagterboligen Det Gule Palæ (1907) blev nedrevet 1975.

Tæt ved gården ligger Frydendal Kirke. Torbenfeld og Orelund Godser omfatter 1711 ha (2000).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig