Faktaboks

Thorsminde Kirke
Sogn
Sønder Nissum Sogn
Provsti
Ringkøbing Provsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Holstebro Kommune
Thorsminde Kirke

Thorsminde Kirke er som sådan ikke et nyt byggeri, idet kirkerummet er indrettet i byens ombyggede redningsbådshus fra 1890, en prunkløs bygning i røde mursten med en senere tilføjet tagrytter over koret og våbenhus i vest. Foto: 2008.

Thorsminde Kirke
Af .
Thorsminde Kirke

Thorsminde Kirke set fra sydøst. Det ombyggede redningshus ligger lige bag klitten, lidt nord for indsejlingen og slusen i Thorsminde. Foto: 2010.

Thorsminde Kirke
Af .
Thorsminde Kirke

Thorsminde Kirke. Det smalle kirkerum er holdt i lyse farver efter en grundig renovering i 1990'erne.

Thorsminde Kirke
Af .

Thorsminde Kirke er en sognekirke fra 1939, der ligger i kystbyen Thorsminde, midt på Thorsmindetangen ved Nissum Fjord.

Kirkegården

På kirkegården nord for kirken er der 15 mindeplader for fiskere omkommet på havet placeret omkring en korsformet mindesten. Sidstnævnte er ligesom et stenmonument ved urnesektionen udført af billedhugger Ejgil Westergaard. Umiddelbart nordøst for kirken er en klokkestabel opstillet i 1961.

Kirkebygningen

Kirken fra 1939 er som sådan ikke et nyt byggeri, idet kirkerummet er indrettet i byens ombyggede redningsbådshus fra 1890, en prunkløs bygning i røde mursten med skifertag, som senere har fået tilføjet en tagrytter, dvs. et lille tårn på taget over koret, og et våbenhus i vest.

Kirkens inventar

Altertavlen af Johan Mielche (1866-1917) fra 1908 med motiv af Jesus og Simon Peter, der vandrer på vandet, blev i 1937 overdraget til menigheden fra den gamle og nu nedrevne Thyborøn Kirke, der i disse år blev udvidet og fik nyt inventar. Sidefelterne gengiver stridende måger over for roligt svømmende svaner, som hentyder til ”verdens madstræb og uro og freden fra Himlen, som dog aldrig hernede bliver uforstyrret”.

Også alterskranken og prædikestolen blev skænket af menigheden i Thyborøn. Døbefonten er en ældre granitkumme, formentlig middelalderlig, der har stået på kapeltomten i Skærum, mens glasmosaikkerne er udført af Erik Winckler (1940-2010) i 1995.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig