Thomas Pelham-Holles Newcastle

Faktaboks

Thomas Pelham-Holles Newcastle
Født
21. juli 1693
Død
17. november 1768

Artikelstart

Thomas Pelham-Holles Newcastle, 21.7.1693-17.11.1768, britisk hertug og politiker. Newcastle blev i 1711 whigmedlem af Overhuset og i 1724 regeringsmedlem. Hans indflydelse voksede, efter at hans bror Henry Pelham (1696-1769) i 1743 var blevet premierminister. Efter broderens død blev Newcastle premier- og finansminister. I 1756 måtte han gå af pga. Storbritanniens modgang i Syvårskrigen, men i 1757 blev han på ny premierminister i et koalitionsministerium, hvor William Pitt d.æ. dog reelt ledede regeringen.

Som en af Englands rigeste godsejere forstod Newcastle at skaffe sine whigprotegéer indflydelsesrige poster og således opbygge et netværk af støtter i Parlamentet. I 1762 måtte han dog vige til fordel for George 3.s favorit, John Stuart Bute, og bortset fra en ministerpost 1765-66 var hans karriere herved forbi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig