Faktaboks

Taos Amrouche

Marguerite-Taos

Født
4. marts 1913, Tunis
Død
2. april 1976, Saint-Michel-l'Observatoire, Provence, Frankrig
Taos Amrouche
Taos Amrouche optræder på Théatre de la Ville i Paris den 25. november 1971.
Taos Amrouche
Af /Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix.

Taos Amrouche med forfatternavnet Marguerite-Taos var en berberisk forfatter og sangerinde fra Kabylien, Algeriet. Hendes familie var gået over til katolicismen og måtte emigrere til Tunis. Hendes prosaværker er skrevet på fransk, og hun var den første algierske kvinde, der publicerede en roman, den selvbiografiske Jacinthe noir (1947), der bl.a. fulgtes af Rue des tambourins (1966).

Hendes sange blev sunget på kabylisk, dog var de berømte Chants berbères de Kabylie, som hun havde fra sin mor, oversat til fransk af hendes bror Jean Amrouche. I Grain magique (1968) samlede hun gamle kabyliske fortællinger og sange.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Brahimi, Denise (1995). Taos Amrouche, romancière. Paris: Joëlle Losfeld.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig