T-økse
T-økse fra en jysk køkkenmødding fra Ertebølle-kulturen med tegning af et tilhørende træskaft og til venstre råmaterialet, en kronhjortetak. Den midterste del af takken, som er den, der bliver brugt til fremstillingen af øksen, er markeret med sort farve på den mørkegrå tak. Øksens æg er til højre på billedet.

En T-økse er en forhistorisk øksetype, hvor øksen er fremstillet af den midterste del af takken fra en kronhjort. I Danmark kendes den fra den senere del af jæger-samler-kulturen Ertebøllekulturen, ca. 4700-4000 f.v.t.; men i andre dele af Europa, fra Skotland til Sortehavet, forekommer den både i jæger-samler-kulturer og bondekulturer. T-øksernes udbredelse vidner om kontakter mellem disse forskellige forhistoriske befolkningsgrupper. Typen optræder også uafhængende senere i bronzealderen ca. 1500-800 f.v.t.

Faktaboks

Etymologi

I dansk og international litteratur kaldes denne øksetype for T-øksen, på engelsk T-shaped axe, fordi dens form minder om bogstavet T.

Også kendt som

t-økse

Udseende

T-økserne er lavet af den midterste del af kronhjortetakkens stamme, hvor man fjerner den nederste rosenkrans, den øverste krone og alle sprosserne. Et 2 cm bredt skafthul løber igennem den fjernede midterste sprosse. De danske eksemplarer fra Ertebøllekulturen, der er bevaret hele, er mellem 23 og 27 cm lange. De har oftest en æg, mens den anden side af øksen ender i en afrunding.

Sjældne dobbeltæggede økser findes på bopladserne Ronæs Skov i Jylland samt i Tybrind Vig og Gudsø Vig på Fyn. T-økserne er næsten alle retæggede, men en økse fra Ertebølle køkkenmøddingen er tværægget, og en fra Tybrind Vig er lidt skrå. Økserne bliver skæftet med et langt tyndt skaft, som ofte er fremstillet af hasseltræ. Kun få T-økser er ornamenterede, men på de nordtyske Ertebøllebopladser Baabe og Grube-Rosenhof i Slesvig-Holsten findes der nogle eksemplarer med en smule ornamentik.

Anvendelse og symbolik

Når kronhjortetakken er frisk, er den elastisk og den absorberer chok ret godt. Derfor er det et perfekt råmateriale til fremstilling af økser. Eksperimenter og slidssporanalyser har påvist, at de danske T-økser fra Ertebøllekulturen er blevet brugt til træarbejde. De er ikke så effektive til fjernelse af bark eller brugt som kiler, men de fungerer godt til træfældning, hugning af tørt træ og opsplitning af træ. Når æggen bliver brugt op, kan den skrabes på ny. Desuden flækker genstandene oftest i to gennem skafthullet, som er deres svage og tynde punkt.

På bondestenalderbopladsen Brześć Kujawski i Polen (ca. 4500-4000 f.v.t.) er der blevet fundet så meget affald fra fremstillingen af T-økser, at man regner med, at der her har været et specialiseret atelier med produktion af dem. Endvidere er der på denne lokalitet fundet T-økser i mandsgrave. Det tyder enten på, at disse genstande har været kønsmarkører, eller at de er blevet knyttet til en særlig form for prestige og status.

Udbredelse i tid og rum

I Europa i jæger-samler- og bondestenalderen

T-økse Stepnica
T-økse fra Stępnica-området i Nordvestpolen. Dateringen er ukendt, men den er blevet fundet med et depot af tre flintøkser fra Tragtbægerkulturen og kan derfor måske dateres til bondestenalderen.
National Museum in Szczecin.
Licens: PDM 1.0 Deed

I Europa kendes T-økser fra mange forskellige områder. Den sydøstligste udbredelse er Ukraine og Jernporten på Balkan. Mod øst og nordøst findes de i Hviderusland, Polen og Baltikum, og vestpå er de udbredt i Nordøstfrankrig og Holland. De nordligste forekomster er Danmark, Nordtyskland og Skotland.

Det ser ud til, at de første T-økser opstod i en jæger-samler-kontekst før den første kontakt med bønderne. De ældste T-økser har man fundet ved Jernporten på Balkan omkring 6800 f.v.t., såsom på lokaliteten Lepenski Vir i Serbien. Fra senere tid, ca. 5000 f.v.t., har man fundet T-økser fra jæger-samlere i Litauen, Nordtyskland, Holland og Skotland samt fra nogle bondekulturer i Centraleuropa. Det ser således ud til, at denne teknologi spredte sig gennem gennem kort tid og over store afstande.

Øksernes anvendelse forstatte i Europa indtil omkring 3700 f.v.t. Nogle forskere har foreslået, at genstandene i visse områder, bl.a. i Belgien, repræsenterer en teknologisk overgang fra jæger-samlere til bønder. Der er dog ikke enighed blandt arkæologerne; andre mener, at økserne er tegn på en teknologisk inflydelse, som bønderne har haft på jæger-samler-grupperne.

Sammenfattende kan det siges, at T-økser har været brugt af forskellige arkæologiske kulturer med forskellige levemåder, jæger-samlere og bønder. Deres udbredelse vidner om intense og komplekse netværk blandt disse europæiske forhistoriske grupper.

I Ertebøllekulturen i Danmark

I Danmark opstod T-økserne i den sidste del af jæger-samler-kulturen Ertebøllekulturen, omkring 4700-4000 f.v.t., hvor de erstattede en anden hjortetaksøkse, rosenøksen, som forsvandt omkring 4500 f.v.t. Det er sandsynligt, at T-økserne blev introduceret i Ertebøllekulturen på nogenlunde samme tid som keramikken, som opstod i Danmark omkring 4800-4700 f.v.t. Både keramikken og T-økserne er derfor nok et resultat af eksterne indflydelser fra andre jæger-samler-grupper. T-økserne forsvandt fra Danmark med bondestenalderens opståen ca. 4000 f.v.t.

Desuden er der geografiske forskelle i udbredelsen af T-økser i Danmark. Der findes således talrige af disse genstande i Jylland og på Fyn, hvorimod de er sjældne i Østdanmark (Sjælland og Lolland-Falster). I Jylland skyldes det sandsynligvis, at kronhjortene har større og mere velegnede takker end på Sjælland, hvor hjortetakkene bliver for spinkle til disse genstande. I Østdanmark er øksetyper lavet af flint og bjergart derfor mere udbredt.

I bronzealderen

Almager Mose
Ornamenteret bronzealder-T-økse fra Almager Mose på Sjælland.
Af /Nationalmuseet.
Licens: CC BY SA 4.0

Ornamenterede hjortetaksøkser, bl.a. T-økser, fandtes også i bronzealderen mellem 1500-800 f.v.t., både i Europa og i Danmark. De var både ornamenterede og uornamenterede.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig