Tøndermarsken

Tøndermarsken. Til sikring mod stormflodsoversvømmelse opførtes 1979-81 det såkaldte fremskudte dige på havsiden af det lavere og svagere Højerdige (vist med stiplet linje). Diget er dimensioneret til at modstå stormflodspåvirkninger, der i gennemsnit kun overskrides én gang i løbet af 200 år. Dette svarer til en stormflodsvandstand på (+)5,35 m over DNN. Digets kronehøjde er fastsat til (+)7,45 m over DNN, hvilket svarer til, at 2% af bølgerne vil overskylle diget, men ikke beskadige det.

Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller efter H.F. Burcharth.

Licens: Begrænset anvendelse

Tøndermarsken, inddigede og udnyttede marskarealer i det vestlige Sønderjylland ved den dansk-tyske grænse; ca. 85 km². Området, uden træer og hegn, strækker sig fra Sæd syd for Tønder 17 km mod vest til Vadehavet. Her beskytter Det Fremskudte Dige (7,5 m højt), opført 1979-81, området mod stormflod. De lavtliggende (0-2 m.o.h.) marsksletter begrænses i nord af Hjerpsted og Abild Bakkeøer ved Højer og Møgeltønder og i øst af Tinglev Hedeslette. Mod syd fortsætter marsklandet ind i Tyskland.

Tøndermarsken er opdelt af ældre å- og havdiger i såkaldte koge og gennemstrømmes af Vidå. Åen og dens tilløb, Grønå, er kantet af diger fra 1920'erne; disse og pumpestationer hindrer kogene i at blive oversvømmet af indvand, når havslusen lukkes under stormflod.

Vidå løber fra Tønder mod grænsen gennem den smalle, sumpede Magisterkogen og Rudbøl Sø til Højer Sluse, der i 1981 afløstes af Vidå Sluse, en frisluse 1¹/₂ km længere mod vest.

Tøndermarsken er dannet ved at havet siden stenalderen trinvis har oversvømmet den nedre, nu overlejrede del af Tinglev Hedeslette hvis overflade var præget af åslyngninger og klitter; sidstnævnte ses ved Ubjerg-Sæd. Havaflejringerne i marsken er stærkt varierede. I den østlige del ligger således homogent klæg (ler med et højt organisk indhold) oven på tørvebassiner, mens forlandsmarsk i vest overlejrer 4-8 m silt og sand. Marskens sparsomme bebyggelse findes på de kunstige høje, værfter, en unik bebyggelse, der lå som øer under stormflod. De blev påbegyndt i vikingetiden. Fine eksempler ses øst for Rudbøl.

De ældste koge, Højer, Møgeltønder, Tønder og Ubjerg Koge, blev dannet ved anlæg af et dige (1553-57) fra Højer over Rudbøl-Lægan til bakkeøen ved Süderlügum i Tyskland; det var til stor gavn for den lavtliggende Tønder by. I disse store koge er de gamle græsningsarealer afløst af kornavl, især efter det store afvandingsprojekt med anlæg af pumpestationer 1925-32.

Lidt vest for Rudbøl blev i 1692 Gammel Frederikskog anlagt ud fra en ældre kog i Tyskland. Her er bebyggelsestomt og domineret af rektangulære græsningsområder (fenner) omgivet af grøfter, der dels afvander arealerne, dels anvendes til vanding af får og kreaturer; vandstanden reguleres med små stemmeværker. Området ejes, som store dele af marsken, af fjerntboende, bl.a. legater, fonde og staten. Frederikskogene og Rudbøl Kog blev fredet ved særlov 1988.

I den vestlige Margrethe Kog (1979-82), der er naturfredet, er anlagt en 2,5 km² stor saltvandssø, hvor der pumpes frisk havvand ind, så der er et rigt marint dyreliv som fødegrundlag for fuglene. Søen er en slags erstatning for den del af Vadehavet, der forsvandt ved anlæg af Det Fremskudte Dige.

Biologi

Tøndermarsken er et meget rigt naturområde, hvis naturkvaliteter er skabt og vedligeholdes af mennesket. Det inddigede lands frodige græsnings- og vådområder rummer et rigt dyreliv, der ernærer både stære, vade- og andefugle på træk samt ynglende eng- og sumpfugle. Forår og efterår er Tøndermarsken skueplads for det enestående fænomen sort sol, når bølgende kæmpeformationer af op til 700.000 stære formørker solnedgangen, før de søger natkvarter i rørskoven. I takt med at moderne landbrug har pløjet græsmarkerne og omdannet dem til kornmarker, indskrænket vanding fra grøfterne og øget brugen af kunstgødning og bekæmpelsesmidler, er livsbetingelserne for det naturlige dyreliv dog blevet forringet. Fx faldt bestanden af viber i de ydre koge fra ca. 1100 ynglepar i 1979 til ca. 800 i 1981 og 350 i 1988.

Der blev derfor i 1988 lavet en speciel "Tøndermarsklov", som i de ydre ca. 25 km² af området gjorde det muligt at holde fast i de gamle landbrugsformer med store, afgræssede marker, der blev holdt våde af et system af grøfter og af svingninger i Vidåens vandstand. Brugen af gødning og bekæmpelsesmidler blev også begrænset med økonomisk kompensation til landmændene. Loven blev udbygget i 1994, bl.a. med strammere regler for brugen af gødning og bekæmpelsesmidler. I en statusredegørelse fra 1999 er det konstateret, at nogle af målene i loven er opfyldt: Betydelige våde græsningsarealer er sikret, bl.a. ved at staten har byttet centrale arealer for jord uden for området, hvor landmændene fortsat kan dyrke korn.

Det har dog endnu ikke haft en positiv effekt på mængden af vadefugle som vibe, rødben og kobbersnepper; vibebestanden var i 2000 således nede på 75 par, hvor der i 1983 var næsten 1600 par. Man har derfor i 2000 iværksat forskellige økonomiske støtteordninger for at motivere til frivilligt at ændre i landbrugsdriften, så engene er mere våde. Desuden vil administrationen i højere grad overgå til lokale myndigheder. I 2004 omfattede ændringerne i landbrugsdriften 40% af engene, men det kunne i 2005 endnu ikke spores på bestandene af de tre arter.

De ydre koge og den nedre del af Vidåsystemet samt Vadehavet er omfattet af internationale aftaler, bl.a. Ramsarkonventionen, fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet.

Se også landvinding.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.