Faktaboks

Svend Larsen
Født
21. september 1951

Svend Larsen er direktør for Det Kgl. Bibliotek siden 1. januar 2017. Fra 2004 til 2016 var han direktør for Statsbiblioteket.

Svend Larsen er uddannet cand.mag. i filosofi og historie fra Aarhus Universitet 1979, hvor han var undervisningsassistent ved Historisk Institut og Institut for Filosofi 1975-1984.

Han blev ansat på Statsbiblioteket i 1982, fra 1984 fastansat som forskningsbibliotekar. I 1986 blev han konstitueret førstebibliotekar og souschef og i 1990 endelig udnævnt. I perioden 1986-1998 varetog han samtidig ledelsen af universitetsbiblioteksområdet, inden han i 2004 blev udnævnt til direktør. Fra september til december 2016 var han desuden konstitueret direktør for Det kongelige Bibliotek, og ved fusionen af Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i 2017 blev Svend Larsen direktør for den nye institution med navnet Det Kgl. Bibliotek.

Svend Larsen er formand for Kulturværdiudvalget, formand for styregruppen for Kulturministeriets "Kultur og Ledelse" og landsformand for Foreningen for Boghaandværk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig