Sult (film)

I Sult følger vi den fattige Pontus spillet af Per Oscarsson, der drømmer om en digtertilværelse alt i mens han bevæger sig rundt i Kristianias (Oslo) gader på randen af sammenbrud. Han forsøger at opretholde sin ydre forfatning, som én der har styr på sagerne.

Men i virkeligheden bor Pontus på et lejet værelse, som han kæmper med at betale for, og maven rumler, for der kan nemt gå tre dage mellem måltiderne. Pontus hallucinerer som følge af sult. Han holdes oppe både økonomisk – men især humørmæssigt – af de få artikler, som Kristianias avis ønsker at antage, men af og til må han tygge af et kødben som en hund for at få noget i maven.

Der foregår en kamp mellem Pontus og Kristiania, manden og byen. Pontus opfatter på én og samme tid byen som det usleste og det lækreste. I Knut Hamsuns roman beskrives byen som én, ingen forlader, førend man har fået mærker. Den er rå, men skøn.

Filmen handler om identitet, selvopretholdelse, stolthed og fald og om balancen mellem at miste og blive sig selv. Pontus er stolt og må hele tiden kæmpe med ikke at miste værdighed i de andres blik.

I løbet af filmen møder Pontus en kvinde, spillet af Gunnel Lindblom, og han giver hende navnet Ylajali , fordi han synes, det lyder som et magisk navn. Han forelsker sig i hende, men hun opdager, at han er ludfattig, og det hjælper ham ikke, at han er både god og ædel af sind.

Sult blev vist ved Filmfestivalen i Cannes, og Per Oscarsson modtog i den forbindelse prisen som bedste mandlige hovedrolle. I 1967 modtog filmen Bodilprisen for bedste danske film. Oscarsson modtog endvidere den svenske filmpris Guldbagge.

Sult er på Kulturkanon, som en af de 12 film, der er blevet udpeget som værende afgørende for dansk kulturarv.

• dansk film