Stroganov er navnet på en russisk købmandsslægt, der i 1500-tallet blev rig ved saltsydning i det nordøstlige Rusland.

I 1558 gav Ivan 4. den Grusomme dem betydelige landområder, der grænsede op mod Sibirien. Muligheden for her at tjene formuer på pelsværk lokkede, og ved hjælp af Jermak Timofejevitjs kosakker udstrakte slægten sine besiddelser til Sibirien.

Under Peter 1. den Store fik Stroganovslægten yderligere privilegier og blev adlet. Slægten støttede gennem århundreder kunsten og har lagt navn til en særlig stil inden for ikonmaleriet.

Bøf stroganoff er en oprindelig russisk madret, der har navn efter slægten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig