Slesvig (by i Tyskland)

Slesvig. Børn i Flensborg kigger på tyske afstemningsplakater i 1920. På plakaterne står bl.a. Skal Danskerne høste den Sæd, som Tyskerne har saaet?

Institut for Sønderjysk Lokalhistorie.

Licens: Begrænset anvendelse

Slesvig, ty. Schleswig, by i den tyske delstat Slesvig-Holsten (se også Sydslesvig) 40 km syd for den danske grænse, 24.100 indb. (2010). Slesvig er administrativt center i den nordlige del af delstaten og har delstatsarkiv (Landesarchiv Schleswig-Holstein, se Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek) og museerne Hedebymuseet og Gottorp Slot.

I den gamle bydel ligger den femskibede domkirke, Sankt Petri, opført i 1100-1400-t. i romansk og gotisk stil; det nygotiske tårn tilføjedes 1888-94. Kirken rummer bl.a. Hans Brüggemanns store, rigt udskårne altertavle (udført 1521 til Bordesholm Kloster) og Cornelis Floris' monumentale gravmæle for kong Frederik 1. (1551-55).

I Slesvig findes flere middelalderlige klostre, rådhus fra 1794 og mange adels- og borgerhuse fra 1500-1800-t., endvidere teater, dansk kirke, flere danske institutioner samt et meteorologisk institut. Industrien knytter sig stærkt til landbruget med sukker- og spiritusfremstilling.

Slesvig Adelige Sankt Johanniskloster var oprindelig et benediktiner-nonnekloster, senere adeligt jomfrukloster. Til den romanske kirke slutter sig tre klosterfløje med flere senmiddelalderlige sale og bevarede korsgange, delvis i to etager. I kirken er bl.a. et fornemt monstransskab fra ca. 1450 bevaret.

Historie

Slesvig opstod inderst i Slien på fjordens nordbred som en videreførelse af handelspladsen Hedeby, der blev ødelagt ca. 1060. Navnet blev ført med fra Hedeby, hvis position som handelsknudepunkt byen bevarede indtil midten af 1100-t., da handelsvejene blev lagt over Lübeck.

Politisk bevarede byen dog betydning som både hertug- og bispesæde (siden midten af 900-t.). Slesvig fik stadsret ca. 1200, og byen gav navn til hele hertugdømmet. Glansperioden var i 1500-t. og 1600-t., da den var regeringssæde for de gottorpske hertuger.

Fordrivelsen af hertughoffet i 1713/21 medførte tilbagegang, om end Slesvig blev hjemsted for statholderen og andre regeringsorganer. Først i 1800-t. fik byen flere sygehuse, ligesom den slesvigske stænderforsamling 1836-46 holdt sine møder her. Siden 1864 har byen været tysk. 1867/68-1945 var Slesvig provinshovedstad for Slesvig-Holsten.

Hertugdømmet Slesvig

Slesvig blev fra middelalderen benyttet synonymt med Sønderjylland som navn på landsdelen mellem Kongeåen og Ejderen. Allerede fra omkring 1200 blev betegnelsen slesvigsk knyttet til de myndigheder som biskop og hertug, der havde deres hjemsted i byen Slesvig, og i 1200-1300-t. blev anvendelsen af navnet Slesvig udstrakt til også at betegne disse myndigheders territorium.

I 1375 blev titlen hertug til Slesvig officiel, og i de følgende århundreder gled navnet Sønderjylland helt i baggrunden. Lige til 1864 var Slesvig det officielle navn på hertugdømmet.

Hertugdømmet Slesvigs historie var fra middelalderen og fremefter tæt sammenvævet med Holstens, se Slesvig-Holsten (historie).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.