Skrøbelev Kirke

Den oprindelige kirke er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Skrøbelev var kirken opført i granit.

Af den romanske kirke er kun den nordlige mur i skibet bevaret, og langt de fleste af den romanske kirkes detaljer er forsvundet. Den har dog oprindeligt haft en dør mod syd og en mod nord og små, rundbuede vinduer højt på murene.

Rundt omkring er der dog indsat romanske sten med relieffer, såkaldte billedkvadre, som dermed blev bevaret. I sydmuren er der forskellige billedkvadre med henholdsvis: Et skib med to dragehoveder; en løve, der bider i et menneskehoved; et ubestemmeligt dyr, der bider sig selv i halen samt en mand med skjold og sværd i kamp mod et dyr. I nordmuren ses et noget ringere udført relief af en lille mandsskikkelse med en stav eller økse.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Her byggede man i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode byggede man kirken markant om. Her rev man den romanske kirkes kor ned og forlængede skibets mure, så man fik et langhus, hvilket var på mode i tiden. Korgavlen fik kun kamtakker. På samme tid gjorde man skibet bredere med en udvidelse mod syd.

Mod vest tilføjede man det tværstillede tårn, hvis rygning er vinkelret på skibets længderetning, der er udsmykket med kamtakker og højblændinger.

Nord for koret opførte man et sakristi, der øverst på murene har en såkaldt bloktandgesims.

På sydsiden byggede man desuden et våbenhus, der har kamtakker og højblændinger på taggavlen.

De svære støttepiller på skibets nordside og korets sydøstlige hjørne er fra 1840’erne.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af langhusets og tårnets lofter, der er dækket med otteribbede hvælv. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Da man byggede kirken om, erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kirkens ældste inventargenstand er den romanske døbefont af granit. Den har en glat kumme, et smalt skaft og en firkantet fod, og den er af samme type som fonten i Simmerbølle.

Prædikestolen er et nyere værk, som er udført i en stil, der efterligner renæssancens. Den har i fagene arkader med figurer, og på hjørnerne er der flade pilastre, dvs. halvsøjler. Den er af samme type som prædikestolen i Simmerbølle.

Altertavlen fra 1957 er udformet som en traditionel, gotisk fløjaltertavle. Den er tegnet af Marinus Andersen og har fløjrelieffer af Inge Marie Jørgensen. I midten er der et maleri af Golgata fra den gamle altertavle fra 1590’erne.

Der skal i eller omkring kirken være bevare en romansk gravsten med et dobbelt processionskors på.