Skogsbonaden er et vævet vægtæppe fra Skogs Kirke i Nordsverige, kulstof 14-dateret til 1200-tallet. Tæppet måler 35 x 175 cm og har afbildninger udført med farvede uldtråde på en ensfarvet hørbund. Det befinder sig på Historiska museet i Stockholm.

Faktaboks

Etymologi

Navnet er svensk. Dets 2. led er bestemt form af bonad 'vægtæppe', oprindelig også mere generelt 'klæde; dragt; udstyr, husgeråd'. Det er samme fællesnordiske ord som navnet på den norske folkedragt bunad, en afledning af verbet bo.

Også kendt som

Skogstapeten

Skogsbonadens motiv

På tæppet er afbildet en menneskefyldt kirke med apsis og fritstående klokkestabel med ringende klokker, omgivet af ryttere og vilde løver; det er antagelig et billede på kirkerne som de kristnes værn mod onde magter. Både kirke og klokkestabel er afbildet med udskårne dragehoveder på gavlene. Yderst står tre skikkelser med kroner på, der tolkes som de Hellige Tre Konger.

Del af Skogsbonaden. I midten kirkebygning og klokkestabel med ringende klokker.
Af .
Licens: CC BY 4.0

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig