Bayeux-tapetet. Udsnittet af det 70 m lange tapet viser en scene, hvor et skib netop er ankommet fra England. Hertug Vilhelm får at vide, at Harald Godwinson er blevet kronet til engelsk konge, selvom Vilhelm havde fået lovning på tronen. Vilhelm befaler, at der skal bygges skibe, som der står i den latinske tekst. Ved hans side ses med tonsur hans halvbror biskop Odo. En skibstømrer er klar med sit værktøj, og de følgende scener viser byggeriet af invasionsflåden. Disse scener er broderet med stor omhu i detaljen og er derfor af betydelig kulturhistorisk interesse. Af de fældede træer tildanner en tømrer den enkelte planke med en bredægget økse, en såkaldt bredbil; bag ham ses de færdige planker. Til færdiggørelse af skibene, der af pladshensyn er fremstillet i forkortet længde, bruges der af værktøj bl.a. et skebor. Skibene er klinkbyggede, hvilket måske vises ved, at de enkelte bord (planker) er broderet med forskellige farver. Personen ved skibsstævnen er antagelig stævnsmeden, som kontrollerer, om plankerne har fået det rette forløb.
Bayeux-tapetet er et ca. 70 m langt og 0,5 m højt billedtæppe, der er broderet på hørlærred med uldtråd i otte farver. Det fremstiller den normanniske hertug Vilhelms erobring af England med Slaget ved Hastings i 1066 samt dele af historien før slaget.
Mellem to borter med mennesker, dyr og træer forløber handlingen som en tegneserie, hvor samtaler mellem hovedpersonerne veksler med slagscener og sejlende skibe. Billedtæppet er formodentlig blevet bestilt kort efter sejren af Vilhelms (Erobrerens) halvbror Odo, der var biskop af Bayeux, og fremstillet i klostret Saint Augustines i Canterbury i Sydengland.
Angelsaksiske kvinder har broderet billedtæppet efter forlæg af en kunstner fra klostret. De nyeste undersøgelser har vist, at forbilleder, angelsaksiske håndskrifter fra 900-1000-tallet, findes i dette klosters bibliotek.
Bayeux-tapetet har været regnet for en meget pålidelig kilde med hensyn til dragter, våben etc. Kunstnerens horisont har imidlertid været begrænset til England og til håndskrifter, og fx er de normanniske rytteres rustninger historisk ukorrekte. Ryttere bar skørter af jern, ikke bukser.
Fremstillingen af begivenhederne er i store træk forenelig med de normanniske historikeres, men rummer også elementer, der antyder en afvigende, engelsk opfattelse, ikke mindst hvad angår formålet med Harald Godwinsons besøg i Normandiet 1064.
Billedtæppet nævnes i 1476 blandt skattene i katedralen i Bayeux i Nordfrankrig og er nu udstillet i et nærliggende specialmuseum i Bayeux. Afslutningen mangler. Det er blevet noget restaureret i 1800-tallet, men er ellers særdeles velbevaret.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.