Sea World – Gold Coast Australia er en forlystelsespark beliggende syd for Brisbane i Australien med akvarier, havdyr, isbjørne, vandskiaktiviteter og en række forlystelser. Til parken er knyttet restauranter og hoteller.

Sea World blev grundlagt som turistattraktion med vandskishows og action på Australiens Gold Coast af Keith Williams (1929-2011) i 1958 under navnet Surfers Paradise Ski Gardens. I 1971 blev forlystelsesparken flyttet tættere på Surfers Paradise ved Southport Spit, og et år senere blev den døbt Sea World. Delfiner og søløver blev nu introduceret til parken, som samtidig begyndte at tage form af en forlystelsespark ved siden af de kendte vandskishows.

I 1978 åbnede den første større forlystelse Viking's Revenge Flume Ride, og siden har Sea World udvidet med rutsjebaner, tre-d-teatre og temaparker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig