Sadi Carnot, 1.6.1796-24.8.1832, fransk fysiker, pioner inden for termodynamikken. Søn af Lazare Carnot. Ud fra opfattelsen af varmen som et stof (caloricteorien) søgte Carnot at begrunde dampmaskinens virkemåde ved varmestoffets tendens til at bevæge sig fra et sted med højere temperatur til et sted med lavere, ligesom vand i en vandkraftmaskine har tendens til at bevæge sig fra et højere til et lavere beliggende sted. På basis af denne tanke suppleret med antagelsen om, at en evighedsmaskine er umulig, kunne han gennem et tankeeksperiment, den såkaldte Carnots kredsproces (1824), forudsige egenskaber ved stofferne, egenskaber, som med god nøjagtighed kunne efterprøves ved eksperimenter. Carnots teori var forkert. Den stred nemlig mod energisætningen (ændringen af energien i et varmeisoleret system er lig det tilførte arbejde). Efter Carnots død lykkedes det Rudolph Clausius og Lord Kelvin at skabe en forening af Carnots teori og energisætningen: Resultatet af denne forbindelse er termodynamikken. Carnots efterladte notesbøger viser, at han efter 1824 nåede til erkendelse af energiprincippet og således selv blev klar over, at hans teori ikke kunne være rigtig.