Faktaboks

Søndermarkskirken
Sogn
Sankt Nikolaj Sogn
Provsti
Vejle Provsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Vejle Kommune

Søndermarkskirken er en modernistisk kirke i det sydlige Vejle.

Kirkebygning

Kirken er opført i 1943 efter tegning af arkitekten Carl Hess-Petersen (1882-1962). Kirken, som er bygget af røde mursten, var oprindeligt indviet som kirkegårdskapel, og fik først status af egentlig kirke i 1948. Den består af et langhus med hovedindgang gennem østgavlen og to lave sidefløje ved vestenden, hvor der er samlingslokale og kontorer. Den store østgavl er forsynet med et stort cirkelvindue, og har øverst en klokkekam.

Kirkens indre

Indvendigt fremstår kirkerummet enkelt og modernistisk med sit enkle inventar, hvidmalede vægge og lige linjer, mens blikket visuelt fanges af det vinduesløse alterparti.

Inventar i Søndermarkskirken

Størstedelen af kirkens inventar er fra opførelsestiden. Prædikestolen i gråmalet træ er dog fra 1983, hvor den erstattede en muret prædikestol der var gået til i en brand samme år.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig